Hypoteser om stemmeadfærd, offentligt ansatte og indkomst

Der er et overtal af offentlige ansatte, der stemmer på en Socialdemokratisk regering, fordi Socialdemokratiet ønsker at det offentlige vokser.

I en Borgerligregering vil der være besparelse omkring det offentlige, mens som sagt den Socialdemokratiske Regering vil udvide. Anthony Downs model kan hjælpe os med at forklare dette, da dette kan skyldes egeninteresse. De stemmer på nogen der ønsker at udvide deres arbejdsplads, i stedet for nogle for nogle der ønsker at lave besparelser. Besparelserne kan jo koste dem jobbet, hvorimod de næppe mister deres job hvis de stemmer på dem der ønsker at udvide. Der er 14,4% flere offentligt ansatte der stemmer på en Socialdemokratiskregering end en Borgerligregering.

Hypotese 2

Folk med en personlig indkomst på over 1.000.000 kr. før skat, føler de har et stort nok råderum til at kunne tænke på velfærdsstaten.

Der er 42,4% af folk der tjener 800.000 - 999.999 kr. før skat, der stemmer på en borgerligregering, men den falder til 35% hos dem der tjener over 1.000.000 før skat. Her det modsat den ovenstående hypotese ikke egeninteresse der er i spil, det er i stedet den modsatte del rationalitetsfaktor. De har hvad de skal og ikke bare lidt til, derfor kan de se udover deres egeninteresse. Du kan også beskrive det med den omvendte behovspyramide, alle de ting som normalt kommer i første række, er opfyldt, derfor har de overskud til at tænke på andre problemstillinger end bare deres egen. Selvom den hedder over 1.000.000 er de jo næppe alle på lige præcis 1.000.000 det er derfor at forskellen til at kategorien lige under er så stor.