Valgdeltagelse, uddannelse og indkomst

På baggrund af bilagsmaterialet, opstil tre hypoteser der kan forklare sammenhængen mellem en række baggrundsvariabler og valgdeltagelse.

Hypotese 1.

Stemmeprocenten for folk af dansk oprindelse, er markant højere end for indvandrere og efterkommere, hvilket kan skyldes at de ikke føler sig som en del af samfundet.

Begrundelse: I figur 1 bliver der vist valgdeltagelsen for årene 2012 til 2016, som er fordelt på etnicitet og alder (procent). Stemmeprocenten for danskere af anden etnisk baggrund, står i kontrast til dansk oprindelse med en afvigelse på 20% i 2012 og en på 26% for folk over 30 år. Forskellen kan bl.a. skyldes kan føler sig marginaliserede pga. den barske udlændingedebat, og derfor ikke føler at de bliver hørt i samfundet. Stemmeprocenten for efterkommere over 30 år har ligget nogenlunde konstant gennem årene, hvorimod 18-29-årige, fik en stigning i 2016 som kan reflekteres i den store tilstrømning af udlændinge omkring 2015, som satte gang i mere debat. Her kan der henholdsvis snakkes om issue voting og så vidt også Michigan modellen, da unges sociale forhold og derved også holdninger til den kontroversielle udlændingepolitik kan virke som en kortvarig faktor for unges valgdeltagelse.

Hypotese 2.

Stemmeprocenten for folk med lange videregående uddannelser er højere end folk med et lavere uddannelsesniveau, fordi folk med lange videregående uddannelser har mere viden om samfundsforholdene.