Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti: stemmeadfærd og vælgergrupper

  • Samfundsfag
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 5 sider PDF

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti: stemmeadfærd og vælgergrupper er en samfundsfag-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 5 sider (2.519 ord, ca. 11 min. læsning) og blev 25. juni 2026.

Opgaven undersøger Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis stemmeadfærd i Folketinget efter regeringsskiftet i 2011, baseret på Kim Kristensens påstande. Den analyserer partiernes enighed i stemmeafgivelser og sammenligner deres vælgergrupper ud fra baggrundsfaktorer som køn, alder og erhverv samt holdninger til værdi- og fordelingspolitik. Desuden diskuteres fordele og ulemper ved et muligt S-DF regeringssamarbejde.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis stemmeadfærd og vælgergrupper. Opgaven anvender data og diskuterer politiske koncepter, hvilket giver god inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • dansk folkeparti
  • dansk politik
  • folketinget
  • fordelingspolitik
  • partianalyse
  • regeringssamarbejde
  • socialdemokratiet
  • vælgeradfærd
  • værdipolitik

Kim Kristensen fremsætter to erklæringer i bilag A1 om Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti: For det første at begge partier begyndte at stemme mere på en lignende måde i Folketinget efter regeringsskiftet i 2011 og for det andet at deres valgkredse er så ens, at vi kan tale om 'de samme store vælgere'. Dette projekt undersøger først den første instruktion baseret på figur 1 og bruger derefter figur 2 og tabel 1, 2, 3 og 3a til at undersøge den anden påstand. I bilag A1 fremsætter Kim Kristensen to udsagn i sammenligning mellem socialdemokraterne og det danske folk.

S og DF’s stemmeadfærd i FolketingetPåstanden om, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti stemmer mere og mere lige, understøttes af figur 1. Figuren viser, hvor ofte partierne stemmer det samme i Folketinget mellem 2001 og 2017. Man kan se, at partierne varierer mellem 45 og 60 procent aftale i 2000'erne, som gradvist vil stige fra omkring 45% til 70% i 2017. Siden parlamentarisk år 2013-14 har magtpartiet i Folketinget oversteget 60% hvert år. Først mellem 2014-15 og 2015-16 stagnerede deltagelsen, ellers er der en kontinuerlig opadgående tendens. Dette er en klar ændring, der meget vel kan indikere en større aftale mellem parterne, som Kim Kristensen forventer.

Få adgang til denne og 97.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver