Ungdomsromanen ”Valravnen” af Cecilie Eken falder sammen af kedelig handling uden spænding.
[NAVN A]
Ungdomsromanen starter ud med at man følger godsejerens datter, jomfru Eline, som finder et barn efterladt ude i skoven, og samtidigt bliver de angrebet af en stor ravn. Senere prøver jomfru Eline at finde hittebarnets moder ved at spørge rundt i landsbyen og en lille lerhytte i skoven.
Da jeg først læste ”Valravnen” blev jeg overrasket over det store potentiale, i det lille middelaldersamfund, men blev hurtigt skuffet og chokeret over den kedelige handling med for mange personer til at holde styr på og som ikke er til stede i handlingen. Jeg tænker at målgruppen unge vil synes den er for kedelig ligesom jeg synes.
Jeg syntes at historien er langtrukket, da for eksempel der er nogle personer som kun bliver nævnt få gange i historien. Det er hr. Jacob den nye præst, Kresten smedens søn af første ægteskab, Mikkel Nr. Niels’ stalddreng, Claus
Karen og smedens nyfødte søn, Fru Ellen hr. Jørgens kone.
Gemt bag den langtrukne handling gemmer sig en god historie, men der er for lidt spænding i den alt for lange handling, for at jeg ville kunne anbefale den til andre unge.
Det er gratis at oprette en konto