Det var endnu en dag på det store kontor. Jesper fulgte sine sædvanlige lange og repetitive opgaver. Hans tidsplan var præcis, koordineret og nøjagtig. Hvert et øjeblik blev udnyttet til produktivt arbejde eller til at fremstå prominent blandt hans kolleger. Hver dag føltes som den samme for Jesper, den eneste forskel var datoen.
Denne morgen var dog lidt anderledes end de andre. Det anspændte og hårde arbejdspres virkede hårdere end de andre dage for Jesper. Enten var det efter flere dages blytunge anstrengelser at han følte sig hærget, melankolsk og misantropisk. Eller var det fordi han ikke havde drukket sin hjemmebrygget gourmetkaffe som han normalt var slavebundet til. Jesper besluttede sig for at lave den kedelige sorte kaffe, som han lavede i den kaffemaskine der hver eneste dag blev udsuget for kaffe af alle på kontoret. Jesper gik irriteret fra kaffemaskinen hen mod sin kontor boks der befandt sig langt nede af den smalle kontorgang. Interiøret i bygningen var specifikt designet til den bedste effektivitet. Der var ingen billeder på de blanke hvide vægge, der var kun følelsen af tomhed fra de kyniske kedelige rammer der afskærmede alle kontorarbejderne fra hinanden. Samtlige medarbejdere gik i de samme kedelige og uinteressante jakkesæt som måske var pyntet med tilbehør, som et ur eller et smykke. Jakkesættene var lavet af fin blød silke og skjorterne indenunder var snor lige med ingen krøller eller fnug på. Trods den fine påklædning havde hver og en utallige rynker i ansigtet samtidigt med deres øjne så døde, udtørret og rådne ud.
Det er gratis at oprette en konto