Iscenesættelse af virkeligheden i tv-nyheder og sociale medier

I takt med tiden, har medierne fået mere og mere indflydelse på vores hverdag på godt og ondt. Lige så vel som brugerne af medierne kan være med til at vise vigtige budskaber, kan medierne også vise en falsk virkelighed. De som udvikler materiale til medierne fx journalister, kan selv bestemme, hvilken virkelighed de ønsker, at modtageren skal opleve. Klipning, redigeringen og farver kan manipulere med modtagerens opfattelse af en begivenhed på den måde, som journalisten ønsker at portrættere den følgende begivenhed. Selv dokumentarfilm, som er en genre, hvor man forsøger at gengive virkeligheden så tæt på som muligt, kan det diskuteres, hvorvidt man egentlig får vist det rigtige billede. Fordi hvem opfører sig reelt helt naurligt, når de får stukket et kamera op i hovedet? Og er det derfor dybest set overhovedet muligt, at vise den helt virkelige virkelighed i medierne?

I artiklen: ”Eksperter om DR-sag: ”Man kan ikke lave tv-nyheder uden at iscenesætte

Virkeligheden”, skrevet af Kim Faber, Mikkel Vuorela og Katrine Jo Andersen, diskuteres de tidligere nævnte spørgsmål og specielt dokumentarfilmen ”Bag Borgen”. Når man laver tv og specielt dokumentarfilm, er hensigten at vise virkeligheden, hvilket også var hensigten med dokumentarfilmen ”Bag Borgen”. Set med mine øjne er dette fuldstændigt urealistisk. Dette bliver jeg også yderligere bekræftet i, ved at læse nævnte artikel, hvor Pernille Skipper blandt andet udtaler følgende: ”Jeg siger ikke nødvendigvis de ting, som jeg ville gøre til et gruppemøde, når der er et kamera til stede. Folketingets gruppemøder er jo lukkede, og når kameraet går igen, holder man sit rigtige møde. Derfor bliver sådanne klip en gråzone mellem en konstrueret og redigeret virkelighed”. Pernille Skipper mener altså ikke, at man kan være sig selv, når man er bevidst om, at der et kamera til stede. Vi mennesker ønsker naturligvis ikke at fremstå som fyldt med fejl, og ønsker ikke at andre mennesker opfatter os på en dårlig måde. Hvilket måske kan forklares med, hvorfor man ikke vil opføre sig 100% naturligt på tv. Dette er også gældende for politikerne i dokumentarfilmen ”Bag Borgen”, da politikere er nogle af de mennesker, som afhænger rigtig meget af, hvad andre mennesker tænker om dem. Derfor er det klart, at Pernille Skipper eksempelvis ikke kan være sig selv foran et kamera.