Analyse af Christian Winthers digt 'Flyv, fugl! Flyv'

Romantikken var en kunstperiode der startede i Europa i 1800, og varede frem til 1870, hvor det moderne gennembrud startede. Romantikken handlede om litteratur, musik, filosofi, videnskab og kunst. Der var tre forskellige måder at være romantiker på, og man skelner mellem naturromantik, nationalromantik og romantisme. Digtet “Flyv, fugl! Flyv“ er skrevet af Christian Winther i 1828, og udgivet i hans første digtsamling “digte“. Christian Winther var en dansk digter, som blev født den 29. juli 1796 og døde den 30. december 1876. Digtet er præget meget af kærlighed, og har mange virkemidler fra romantikken. Digtet tager også udgangspunkt i Christians eget liv, i forhold til kærlighed. Digtet handler om en fugl, der flyver rundt og ser en masse forskellige ting. Når den flyver ud, for at holde øje med ting, fortæller Christian Winther, hvad den skal holde øje med, og spørger hvad den har set og oplevet. Det er en meget lykkelig fugl, fordi den både har mage og unger. Digtet er et traditionelt digt, fordi det er skrevet i rim. Alle linjerne er lige lange, og har samme form. Der er to forskellige motiver i digtet, kærlighed og rejse. Jeg har sagt kærlighed, fordi fuglen er lykkelig, og har masser kærlighed i mage og unger. Jeg har sagt rejse, fordi fuglen bliver sendt ud af Christian Winther, hvor den skal flyve rundt, og se og opleve en masse forskellige ting, og komme tilbage, og fortælle alt hvad den så. Digtet er inddelt i 5 strofer, hvor hver strofe har 8 linjer. Digtet er skrevet kronologisk, da det fortælles i den rækkefølge, som tingene sker. Digtet strækker sig over en nat, og det kan man se i starten af digtet, hvor der står “ Nu kommer natten så sort“ og i slutningen, hvor der står “ Sig et godnat til mit bævende hjerte“. Digtet er skrevet som jeg-fortæller, fordi synsviklen ligger hos en bestemt person. Synsvinklen er indre, idet Christian Winther beskriver tanker og følelser. Miljøet i digtet er meget idyllisk, da der er meget fredeligt og lykkeligt. Fuglen er som sagt en meget lykkelig fugl, som er stille og rolig, og har masser af kærlighed i sit liv, med unger og mage. I digtet er der mange svære ord, og man kan godt se, at det er et gammelt digt, som er skrevet for mange år siden. Der er mange positive og neutrale ord, som gør det nemmere at læse og forstå det. Digtet er skrevet i nutid, og det skaber spænding hos læseren, fordi det sker nu, hvilket gør, at man nemmere kan sætte sig ind i digtet. Sproget er meget normalt, men også ret svært at forstå. Der er mange svære ord som gør, at det godt kan blive lidt svært at forstå den helt præcist. Digtet er skrevet med krydsrim, som er når 1. linjes sidste ord rimer med 3. linjes sidste ord, og 2. linjes sidste ord rimer med 4. linjes sidste ord (abab). Krydsrim får teksten til at hænge meget bedre sammen, og er med til at gøre, at man får en bedre forståelse for tekstens indhold. Det er nemmere at forstå hvad teksten handler om, fordi ordene hænger sammen. Der er en bestemt gentagelse, som går igen mange gange i digtet. Det første vers i hver strofe, starter med “Flyv, fugl! Flyv“. Der bliver ofte brugt gentagelser i et digt, for at lægge stor vægt på det som gentages. Christian Winther har valgt at starte hvert vers med “Flyv, fugl! Flyv“, fordi man skal lægge mærke til, at fuglen flyver et nyt sted hen, hver gang der starter en ny strofe. Digtet er skrevet i simple og korte sætninger. Korte sætninger har ofte den virkning, at det gør fortællingen mere livlig eller dramatisk. Korte sætninger øger spændingen, fordi der når at ske så meget på kort tid. Der er en høj sproglig stil i digtet, fordi sproget ligger langt fra det almindelige talesprog. Der er heller ingen dialekt eller slang. Sproget er meget poetisk, hvilket vil sige, at der er brugt mange smukke og højtidlige ord. En høj sproglig stil skaber ofte et intenst indtryk og fremkalder ofte stærke billeder og følelser hos læseren. Temaet i digtet er kærlighed, både i forhold til fuglen, men også Christian Winther selv. Fuglen er lykkelig, fordi den både har mage og unger. Digtet afspejler også meget Christian Winthers eget liv i forhold til kærlighed. I den sidste strofe står der “Sig et godnat til mit bævende hjerte“, og bæve betyder at man er bange eller nervøs. Det kan sagtens være, at Christian Winther er bange eller nervøs for kærlighed, fordi han blev gift med en kvinde, som skiltes fra sin mand, for at være sammen med ham. Måske han er bange eller nervøs for, at hun kunne finde på at gøre det imod ham. Jeg vil gerne perspektivere “Flyv, fugl! Flyv” til kunstperioden “romantismen“, fordi den handler om smerte og længsel.