Dokumentaren ”sabbatår i krig” handler om 10 unge der bruger et sabbatår i værnepligten, som er i gang med at finde ud af hvem de er. Denne dokumentar benytter den observerende fortæller form, da dokumentaristen er en, der blot registrerer og observerer de her 10 unge. Han viser ikke direkte sin holdning og argumenterer heller ikke sine synspunkter.
Det er en slags ”kig igennem nøglehullet” da dokumentaren giver os et indblik i disse mennesker, som vi normalt ikke kan få. Dokumentaristen forsøger at være så usynlig som muligt for at på den måde vise hvordan det rigtigt var for de 10 unge. Dette kaldes også for ”fluen på væggen” da dokumentaristen er for os ubemærket og der bliver handlet og ageret næsten som, hvis kameraet ikke var der. Filmholdet blander sig heller ikke i det, der udspiller sig foran kameraet, de observerer blot.
Fælles for alle dokumentarfilm er at de bruger autenticitet markører for at være autentisk, som betyder at de bruger filmiske virkemidler der signalerer til seerne at dokumentaren bygger på noget der er virkeligt og forsøger at fastholde fakta-kontrakten med seerne. Typisk autenticitets markører i ”sabbatår i krig” er for f.eks. håndholdt kamera og reallyd.
Der bliver rigtig ofte gjort brug af håndholdt kamera, som f.eks. ved (17.17) hvor de for første gang er ude og skal sove i naturen, der bliver det hele optaget med, håndholdt kamera hvor der også bliver zoomet ind på nogle en gang i mellem imens de er i gang med at opsætte en bivuak. Et andet eksempel kan også være ved 3.39 hvor de alle bliver vækket 05.30 og man ser hvordan de alle direkte kommer fra sengen og så skal ud at stå med ret ryg foran værelserne, hvor de ser supertrætte ud med deres morgenhår. Det bliver derefter også filmet med håndholdt når de så skal gøre sig klar. Håndholdt kamera giver publikum en fornemmelse af at det er virkeligt det der sker og at det ikke er instrueret.
Det er gratis at oprette en konto