Spændingsrækken er en liste over alle metallerne, hvor de er anbragt i rækkefølge efter hvor villige de er til indgå i kemiske forbindelser – fx hvor villige de er til at blive opløst i syre.
Lige som i Det periodiske system, vil metallerne til venstre reagere mere voldsomt med andre stoffer end metallerne til højre. De metaller der er anbragt til højre, er simpelthen bedre til at holde på deres elektroner. Metallerne til venstre har mere løse elektroner, der kan fare ud og reagere med stoffer i nærheden. Derfor kalder man også metallerne til venstre for uædle, mens dem til højre kaldes ædle, de beholder i højere grad deres egenskab.Rækken kan med formler fra det periodiske system skrives sådan:
Cs, K, Ba, Ca, Na, Mg, Al, Mn, Zn, Cr, Fe, Co, Ni, Sn, Pb, H, Cu, Hg, Ag, Au, PtOpløses let i syre__________________________________ Opløses ikke i syre
At rækken kaldes for ”spændingsrækken” skyldes, at der vil opstå en spændingsforskel mellem to forskellige metaller, når de anbringes i en væske, der kan lede strøm eksempelvis kan saltvand lede strøm, da saltvand indeholder ioner.
Anbringes to forskellige metaller i en væske med ioner, vil der vandre elektroner fra det ene metal, hen til det andet metal. Nede i væsken sker der altså en vandring af elektroner: Med andre ord: Der går en strøm. Man kan måle spændingsforskellen med et voltmeter. Jo længere de to metaller er fra hinanden i spændingsrækken, des større spændingsforskel kan man måle.
Det er gratis at oprette en konto