Når loddet i et pendul har bevæget sig fra den ene yderstilling til den modsatte og tilbage igen, har den udført én svingning.
Den tid det tager, kaldes svingningstiden (T) – Mål for 10 svingninger = mere præcist.
Et svingende pendul vil miste noget af farten, hvilket er pga. luftmodstanden og gnidningsmodstanden i ophængningspunktet. Det kaldes for en dæmpet svingning.
Udsving på pendul måles fra hvilestilling (i midten) til yderstilling. Denne størrelse kaldes amplituden.
Selvom der forgår en dæmpet svingning, mindsker det ikke svingningstiden.
Det er kun snorlængden, som har indflydelse på tiden. Jo kortere – jo hurtigere dvs. jo mindre er svingningstiden.
Den energi et pendul har pga. sin bevægelse kaldes kinetisk energi eller bevægelsesenergi.
Giver man pendulet et skub, får det en større kinetisk energi, da amplituden bliver større. Tiden ændres alligevel ikke.
Frekvens = svingninger pr. sekund, som måles i Hertz.
Svingningstid = antal sekunder pr. svingning.
Når frekvensen gøres større, bliver svingningstiden samtidig mindre. Og omvendt.
F = 1/T. F = frekvens. T = tid.
Resonans og egenfrekvens: Når et pendul overlades til sig selv, vil det svinge med en bestemt frekvens. Denne frekvens afhænger kun af snorlængden. Frekvensen vil hele tiden blive konstant. Den konstante frekvens kaldes pendulets egenfrekvens. Pendulet har egen svingning.
Det er gratis at oprette en konto