Spændingsrækken og korrosion

08-10-2019

Hjalte Grandahl Jensen (VORHGJ)

2.v

SPÆNDINGSRÆKKEN OG KORRISION

Gruppe: Hjalte, [NAVN C], [NAVN D] og [NAVN B]

Indholdsfortegnelse:

Formål: side 2

Indledning: side 2

Teori: side 2

Materialer: side 2

Fremgangsmåde: side 3

Resultater: side 3

Resultatbehandling: side 4

Diskussion: side 5

Konklusion: side 5

Referenceliste: side 6

Formål:

Formålet ved forsøget er at finde de enkelte stoffers (Cu, Mg, H og Zn.) placering på spændingsrækken i forhold til hinanden.

Indledning:

Reaktionerne i forsøget kaldes redoxreaktioner, det der sker, er at man tager et metal og ligger det ned i en vandlig opløsning hvori der er ioner fra et andet metal. Der kan ske det vi kalder for elektronoverførsel, elektronoverførsel er når et solidt metal overfører sine elektroner til metalionerne i den vandlige opløsning. Dette kan lade sig gøre fordi at metaller afgiver elektroner til atomer der står længere mod højre i spændingsrækken

Teori:

Når metal reagere ligger svaret i redoxreaktioner. De enkelte metalers evne til at indgå i reaktionen kan findes ved at kigge på hvor i spændingsrækken det ligger. Metallerne er delt op efter hvor villige de er til at reagere altså afgive/modtage elektroner og blive ioner.1

Jo længere til venstre for H (hydrogen) man går desto mere er metallerne villige til at afgive/modtage elektroner så de kan være så tæt som muligt for at opfylde oktetreglen som stræber efter at have 8 elektroner i yderste skal, for at ligne et ædelmetal. Til højre for H er de ædle metaller som er mest stabile som frie grundstoffer. 1 samt 2