En kæmpe gruppe stod rundt om træstubben, der var en høj råben. Niels´ hoved lå på en træstub. Bødlen svingede øksen koldblodigt og uden tøven, Niels´ hoved trillede ned af bakken forbi alle, og lavede et langt blodspor. Folk var skrækslagen og i chok. en lille pige krøb sig op ad sin mor grædende, 2 brødre fniste og løb ned efter hovedet og sagde ”se mor, kan vi tage den med hjem?” Moren løb ned af bakken, for at slå det afhugget hovedet ud af hænderne på dem.
Byline: Galgebakken, (Svendborg) 22. februar 1853
Rundt i omgivelserne kunne man se, familier på vej væk fra Galgebakken, det deprimerende fængsel, den blodige træstub og Niels Nielsens krop.
Der stod stadig en stor flok folk på galgebakken, landmænd, fængselsvagter, smede og indsatte til stede. De indsatte, var helt blege i hovedet og stod i deres blå og hvide dragter, som var mindre hvide pga. det beskidte og barske miljø i fængslet.
, vagterne stod og holdt de indsatte, imens de snakkede om en anden henrettelse de havde været til.
Klokken var lige slået 13:30. der stod kun få personer tilbage, et gammelt ægtepar, [NAVN C] og [NAVN D]. De fortalte de har passet Niels og hans søster Bertha dengang de var små. De fortalte også, at Niels var omsorgsfuld, kær og en energibombe, han ville også tit være med til at lave mad eller spille kort om aften. [NAVN D] fortalte også at Niels var meget glad for traktorer og ville tit ud at -køre med ham på deres gård. I korte træk fortæller de at de aldrig havde troet søde omsorgsfulde Niels ville dræbe, og de er i chok over at se Niels´ hoved og krop splittede i to…
Det er gratis at oprette en konto