Novellens temaer er menneskelige relationer, forhold mellem mand og kvinde, tillid/mistro, samt upassende lyster. Dette kan ses hos hovedpersonen Martin. Novellen omhandler Martins ægteskabelige liv, et liv hvor han ikke føler sig tilstrækkelig. Novellen er fortalt gennem Martins synsvinkel og derfor får vi ikke noget indblik i bipersonernes synsvinkler.
Novellen ”Martin Hansens udflugt” er fra Novelle samlingen Venskabets pris fra 2016. Forfatteren bag novellen er ”Kjell Askildsen”.
Kjell Askildsen er meget kendt for at skrive sine noveller omhandlende hovedpersonens tanker, udtrykkelser og holdninger samt at hovedpersonen i hans digte ofte forholder sig meget passivt og kan derfor muligvis lide af mentale sygdomme som angst, muligvis social angst, eftersom det er når han socialiserer sig, at han udtrykker sig på en måde, der kunne stamme fra et ængsteligt sind. Martin i novellen opleves også passiv i forhold til det liv han lever. “Det er jo bare at lade alt gå, som det går, det er jo bare at lade være med at prøve på at standse noget”
Gennem analysen vil der blive lagt særlig vægt på hvordan Martins “Udflugt” kan opleves som hans flugt fra hans liv.
Analyse:
Martin er en middelalderen mand der bor med sin kone, Eli, og sin datter, Mona. Martin lever i et hult forhold, hvor han ikke føler sig tilstrækkelig. Flere gange i novellen ses det hvordan han nærmest bliver bange hvis han bliver opdaget i at ikke og lave noget. Feks når han sæter sig på trapperne fordi han er træt. “JEG GIK HEN mod huset, det var en fredag først i august, sent om eftermiddagen, jeg havde pludselig følt mig træt, selv om jeg bare havde stået og bundet nogle hindbær buske op. Da jeg kom hen til trappen, satte jeg mig på det næstnederste trin, jeg tænk te: Der er jo alligevel ingen hjemme.” Han føler her at han kun kan slappe af hvis der ikke er nogen hjemme. Da Eli sætter nøglen i døren, skynder han sig og tage fat i en bog. “Jeg rejste mig, for at hun ikke skulle se, at jeg sad uden at lave noget. Jeg tog et leksikon fra bogreolen og slog op et tilfældigt sted” Igen her ses det. Martin er en person der ikke orker at gøre noget ved det liv som han lever, trods han ikke er lykkelig. Det viser tydeligt hans passivitet. “Jeg bladede i avisen, mens jeg tænkte: Det er jo bare at lade alt gå, som det går, det er jo bare at lade være med at prøve på at standse noget” Velvidende at det ikke går lader hans tingene gå som de går. Han stikker bare af fra problemet fremfor at løse det. Martin ved dog også at det kun er ham selv der kan gøre noget ved tingene. Han nævner et meget vigtigt citat fra sin far, men giver udtryk for at han ikke forstår det. “I forlængelse af en tankerække huskede jeg noget, min far plejede at sige, når jeg som dreng blev nægtet ét eller andet og sagde: Jeg vil! Han sagde: Din vilje ligger i min bukselomme, og for første gang studsede jeg over, hvad bukselom men havde med sagen at gøre” Her kommer Martins indre usikkerhed og individualisme frem. Da han senere i novellen møder den fremmede mand på baren, agter han engang og sige at han ikke er den som manden i baren tror han er. Han er konfliktsky og vil helst ikke gå i en dybere snak. “Det var noget af en aften, hvad? sagde han. Ja, sagde jeg. Bor du her? sagde han. Her? sagde jeg. Ja, her i byen?”. Martin kender netop ikke denne mand, men udgiver sig for at være den rette som den fremmede troede. Martin forlader ret hurtigt baren trods han blev inviteret på en sludder af den fremmede mand, blot for at komme væk så hurtigt som muligt for at undgå det sociale pres, eftersom han i virkeligheden ikke har nogen relation til den fremmede mand i baren.
Det er gratis at oprette en konto