Karla løb op på den bakke, hun altid sad på, når hendes familie var pisseirriterende. ”Hvorfor skulle lillebror også være kommet til verden” tænkte hun for sig selv.
Hjemme hos Karla boede Mor, Far og lille nye lillebror. Hun var så træt af ham. Han larmede og han skreg, lige fra han stod op, til han gik i seng.
Karla savnede mor og far. De havde ikke haft så meget tid til hende, efter lillebror var kommet til verden. Alt den tid, hun plejede at spille spil, se film og bruge sammen med dem var der ikke rigtig mere.
Karla sparkede til en sten. Tårende pressede på. Hun gad ikke bo derhjemme, så længe lillebror var der. Han skulle væk. Hun sad og stirrede ud i luften. Det var som om han fik alt hvad han pegede på, og hver gang han havde fået det, som han ville have det, kiggede han på hende med et smørret smil.
Karla rejste sig op. Hun ville gå hjem. Men samtidig havde hun et hul i maven, som gjorde at hun tænkte på at løbe væk. Løbe væk hjemmefra. Væk fra mor og far, og mest af alt væk for lillebror.
Hun gik ned ad bakken, og løb over marken, indtil hun nåede til vejen, hun boede på. Hun nåede hen til huset hun boede i. det lille gule hus for enden af vejen. Det røde tag, og den lille skorsten, der altid kom en lille smule sort røg op af.
Det er gratis at oprette en konto