Til at starte med, vil jeg godt takke jer mange gange for et suverænt blad. Jeg er normalvis glad for at kører med DSB og har altid syntes jeres service har været i top. Dog må jeg erkende, at jeg syntes jeg blev urimeligt behandlet sidste gang jeg kørte med jer.
Det skete på denne måde: Jeg skulle med tog fra Frederikshavn til København. Som sædvanlig satte jeg mig inde i en kupé og bestilte en kop kaffe. Jeg satte mig tilbage i sædet og tændte min computer, det varede ikke længe før togstewarden kom ned med kaffen. Men da skete uheldet, da han ville række mig koppen med kaffe, tipper han den lidt for meget og kaffen strømmer ud på mig og min computer. Han undskylder mange gange og siger til mig, at han er tilbage om et par minutter. Jeg prøver at forholde mig rolig og sætter mig igen tilbage i sædet og venter. Få minutter senere kommer han tilbage med et par servietter i hånden, han rækker mig dem og siger igen undskyld. Jeg begynder at tørre min computer af og spørger samtidig ind til erstatning, stewarden siger at det kan der ikke være tale om, han mener at det er på eget ansvar at have en computer med i toget. Jeg bliver derfor sur og føler mig dårligt behandlet, jeg synes godt at DSB kan erstatte den, med enten et pengebeløb eller en ny computer. Jeg tror heller ikke at jeg er den eneste der ville have det på den måde. Håber at få svar på mit brev.
Det er gratis at oprette en konto