Bakterien er prokaryote celler – som betyder at den ingen kerne har. Måden bakterier er bygget op på, er således at den er omringet af en cellevæg og cellemembran som er tyk og stærk, hvilket også sikre bakteriens form og beskytter den mod ydre påvirkninger – samt sørger for at bakteriens vigtige næringsstoffer, proteiner og andre vigtige bestanddele indenfor cytoplasmaet.
Cytoplasmaet er den flydende væske som bakterien indeholder indenfor cellemembranen.
Inde i cytoplasmaet finder vi også bakteriens arvemateriale som består af DNA-strengen (kaldes for bakteriekromosomet). Derudover kan bakterien også bestå af ekstra arvemateriale som er cirkulære stykker af DNA, der kaldes for plasmider. Plasmider kan indeholde vigtige gener, som gør bakterien antibiotikaresistent eller gener der indeholder gode virulensegenskaber, som kan øge bakteriens chance for at overleve indeni kroppen.
Indeni cytoplasmaet findes også prokaryote ribosomer og bakterieenzymer.
Udover disse grundstrukturer er der også nogle bakterier der har nogle særlige strukturer; fx pili, der er de mange små tråde der stikker ud fra bakterien. Pili kan øge bakteriens patogenitet – altså evnen til at fremkalde sygdom – da pili også er afgørende for at bakterien kan skabe kontakt til andre bakterier. Denne kontakt mellem bakterierne er vigtig, da der igennem denne kontakt kan overføres vigtig DNA-materiale fra en bakterie til en anden – dette DNA kan indeholde opskriften på antibiotikaresistens eller virulensegenskaber. Derudover kan de også have flageller som er små tråde der fungerer som en hale, som sørger for at bakterien kan bevæge sig rundt.
Det er gratis at oprette en konto