Essay. I århundreder har ondskab i kunst, film og litteratur draget og
fascineret os.
ONDSKAB. the evil. das böse. Ondskaben har fået rigtig mange kunstneriske udtryk i 2000-tallet. Lars von Trier i
'Antichrist' beskæftigede sig med kvindelig seksualitet og ondskab.
HENRIK PALLE, TV-REDAKTØR
PETER MICHAEL HORNUNG, KUNSTREDAKTØR
BO TAO MICHAËLIS
Ondskab er ikke noget nyt. Tænk bare på Det Gamle Testamentes fortælling
om Kain, der slog Abel ihjel. Eller tag slangen i Paradisets Have, der lokkede
Eva til spise af Kundskabens forbudte træ.
Alligevel fylder ondskaben mere end før! For med hensyn til ondskab er alle
tabuer nu kun til for at blive afskaffet.
Næsten daglig læser vi gladelig om, at Jack The Ripper er genopstået som
bestialske mænd, der skænder og myrder kvinder på det grusomste.
Det er heller ikke uaktuelt, hvad sadistiske fascister engang gjorde ved deres
ofre. For i en Østerbrovilla har teatergruppen Republique/Signa netop lavet
en forestilling over Pier Paolo Pasolinis ondeste og mest sadistiske film ’Salò
– 120 dage i Sodoma’.
Ikke engang den ultimative ondskab – jødeudryddelserne under Anden
Verdenskrig – er passé. For med guldplomber fra holocaustofrenes tænder
har kunstneren Marco Evaristti bygget en minimodel af kz-lejren AuschwitzBirkenau og dermed pustet nyt liv i diskussionen om, hvad kunst kan tillade
Det er gratis at oprette en konto