Det er et essay som er skrevet af Ask Holmsgaard, Bagsværd.
Essayet fik 1. Præmien i en essayskonkurrence.
Titlen af essayet hedder ”Mennesker på flugt”.
Essayet blev skrevet i 2002.
Refaret af essayet.
En iskold fredag efterårsaften steg vi ud på den lille station og gik ned på pladsen, hvor vi skulle mødes. Hejken er vist 50 km. Lang i fugleflugt. Jeg var allerede træt. Jeg spurgte til mig selv ” hvorfor meldte jeg mig dog?” forude ventede et af spejdernes hårdeste løb. Det var iskoldt der ude, jeg kunne lige så godt ligget mig der hjemme i sofaen og set fjernsyn, men i stedet stod jeg her som en iransk flytning.
Vi var omkring 300 spejdere på pladsen. Vi blev delt op i grupper. Min gruppe er: Thomas, Peter, Marie, Morten og mig. Vi skulle på en vigtig mission. Vi var ude på en regnvejrsdag kl.11.30 og hørte nogen råbe, det var forsent at flygte, der kom 3 seniorer løbende. De følger os til en parkeringsplads, hvor vi skulle tømme vores rygsække. Vi blev visiteret. De finder intet og vi går videre.
Vi kom ud af byen. Det blev svært at gå på de bulede stubmarker. Men pludselig står vi foran et vandløb. Peter går straks med at vælte et træ. Og det lykkedes og vælte træet over vandløbet. Det er mørkt og jeg er ryster af frygt. Peter balancerer hen over på den anden side. Jeg bliver mere og mere bange. Det regner, jeg tænker ” bare jeg ikke glider og falder af stammen”. Efter lang tid er vi alle sammen den anden side af åen. Den iranske flytning har krydset grænsen til Tyrkiet. Alle i patruljen er træt, næsten hver 300 meter stopper vi for at holde en lille pause. Pludselig er der en der råber, at der en senior der løber efter os, vi begynder og løbe og opdager senere det er Peter vi løber fra. Han var stoppet op for at binde sit snørebånd. Gruppen og jeg er helt udmattet. Jeg spørg mig selv igen” Mon Morten ved, hvor vi er?”.
Det er gratis at oprette en konto