Snapchat: generationskløft og kommunikation

En fordømmende udtalelse som ”Laver du ikke andet end at have hovedet nede i den skærm?” er en af de kommentarer der oftest kommer op til de kedelige obligatoriske familiearrangementer, som ens forældre har tvunget en med til, fordi de synes man er forpligtet til at sidde i 5 timer, og lytte til de sædvanlige kedsommelige arbejdsproblemer, og de oplevelser, som nu er blevet fortalt så mange gange, at ikke engang Albert Einstein kan tælle dem. Endnu værre er det dog, når de prøver at proppe noget humor med ind i det, og de så kommer med den klassiske ”får du ikke helt firkantede øjne af at kigge ned i den skræm” Men de forstår det nok ikke. Hvordan skulle de dog også kunne det… Hvad er det der med Snapchat overhovedet? I teksten ”Snapchat for oldinge” fra Berlingske 2017 fortæller Rasmus Karskov om andres, og hans eget syn på det sociale medie snapchat. Hvem der bruger det, hvordan de bruger det og ikke mindst hvorfor man bruger det. Kort fortalt er snapchat et socialt medie der bruges til at kommunikere på. Den helt store forskel ved Snapchat, og et hvert andet socialt medie, er som Rasmus Karskov også fortæller, at det helt simpelt bare forsvinder. Fejlfyldte billeder der bliver sendt, uden diverse photoshop filtre lagt hen over. »For eksempel fortæller en pige i vores undersøgelse, at det var rigtig hyggeligt, at hun fik et billede af sin venindes næsebor helt tæt på. Det ville man aldrig lægge ud på Facebook eller Instagram, men på Snapchat er der plads til det ligegyldige« Det er en direkte kilde, som derfor får en til at føle sig overbevist. Jeg er også helt enig. Det ligegyldige. Det er præcis det der tiltrækker os. De ting som de såkaldte ”oldinge” aldrig ville finde i nærheden af interessant. De kan ikke se det fornuftige eller morsomme ved at modtage et fjollet billede på Snapchat ud af det blå. Nok endnu mindre kan de se grunden til at skulle informeres om at deres vens hund lige har nyst. Men »Snapchat fungerer som et frirum fra resten af de socialemedier i unges onlineliv,« udtaler Malene Charlotte Larsen. Den udtagelse er så vigtig for hele artiklen. Den er kort, men stadig formår hun af fortælle PRÆCIS hvad der gør snapchat så ”hyped” for det er noget som unge har brug for. Al den perfektion der er overalt på alle de andre sociale medier såsom facebook og instagram, som næsten kun viser de uopnåelige leveforhold, og det perfekte ydre. Et ordsprog som jeg aldrig har glemt, kommer fra tegneseriefilmen ”Shrek” Det lyder sikkert latterligt og umodent, men jeg kan ikke finde på noget der beskriver det bedre. ”Vi er ligesom løg, vi har flere lag” På Facebook og Instagram ser vi kun det aller yderste lag, kun toppen af isbjerget. På Snapchat ser man alle lagene. Der er ikke noget at skjule. Man kan kigge sig selv direkte i øjnene. ”Face the truth” For når alt kommer til alt, så siger et billede mere end 1000 ord. Mette Charlotte Larsen arbejder på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i digital ungdomskultur. Det gør hende til en ekspertkilde, og derfor er hendes forklaring af de unges syn på Snapchat meget troværdig.