Kronik om selviscenesættelse og generationskløft

I det senmoderne samfund spiller de sociale medier en stadig voksende rolle. Denne tendens forstærke skabelsen af rummet for selviscenesættelsen, og påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Statusopdateringer omkring privatlivet på Facebook falder dog ikke i alles smag, og flere mener, det er en unødvendig deling af viden. Reality-programmer er med til at forstærke rammerne for denne selviscenesættelse, idet deltagerne deler deres privatliv med alle der ser med. Dette fænomen er forholdsvist nyt, og den unge generation anses derfor som værende drivkraften. Flere mener også, at de unge markedsfører sig selv ved brug af denne selviscenesættelse. Der er skabt en generationskløft i Danmark, i og med den ældre generation oftest ikke føler et behov, for at iscenesætte sig selv. Men er denne tendens et resultat af samfundets udvikling, og derved et krav til ungdommen, eller et fænomen der er opstået på baggrund af efterspørgsel fra ungdommen?

Artiklen, ”Mig a/s” udgivet i Information (2011), behandler problemstillingen omkring udbredelse af selviscenesættelse på de sociale medier og i reality-shows. Afsenderen er Mathias Herup Nielsen, der har studeret scient.pol. ved RUC, og nu er freelancekonsulent. I artiklen fortæller Herup Nielsen om hans møde med en midaldrende mand på bodegaen Guldfasanen på Frederiksberg. Manden udtrykker en klar holdning til delingen af privatlivet på Facebook; ”Hvad rager det dig eller andre, at jeg skal have kylling i karry til aftensmad eller at jeg glæder mig til min næste ferie?”. Han bruger begrebet ”projektørliderlige” om de unge, da han mener de kæmper om en plads i søgelyset, og fremviser sig selv som produkter. To af mandens hovedpåstande er, at nutidens unge er meget selviscenesættende, og at de markedsfører sig som produkter. Dette forklarer Herup Nielsen i artiklen, som værende et resultat af den generationskløft, der er blevet skabt. Den ældre generation er ikke så ”projektørliderlige” som den unge generation, og ser dette fænomen som værende negativt. Hvorvidt det er de unge selv, der har skabt denne tendens, sætter Herup Nielsen spørgsmålstegn ved. Han mener, det er tidsånden, der har skabt denne markedsføring gennem de sociale medier. Han benytter en meget subjektiv fremstillingsform, hvilket kan ses ved brug af ”jeg”, ”mig” mm., og det er derfor tydeligt at det er Herup Nielsens holdning der kommer til udtryk. Dette er især tydeligt når han skriver ”Min fornemmelse er”, hvilket optræder to steder i artiklen. Denne form for fremstillingsform fungerer både som svag og stærk argumentation. Den er svag, da det kræver tillid mellem modtager og afsender. Dog virker han oprigtig, og modtageren kan identificere sig med afsenderen.