'Nyt hjem, men stadig helvedet'

eg prøver at lukke mine øjne, men min dyne er ikke lang nok. De små børn græder, og holder mig vågen. Mødrene fordre børnene. Der er mummlen over alt. Vinden bliver stærkere. Vores telt er ikke stabilt nok til ikke at blive revet ned. August kommer og lægger sig ved mig. Det er svært for os alle, selv de bedste af os. Han beroliger mig. Jeg har brug for ham, men jeg ved han også vil være her. Mit hår er fedtet og rammer ham i ansigtet. Han sukker og flytter det væk. Planeten er ikke på nogen måde som hjemme. Der er tørt med kun lidt vand og skov. Himlen er rød, der er næsten kun ørken. Luften er tør. Hvis man går ud af kolonien, kan man næsten ikke trække vejret. Varmen er næsten udholdelig. Vi skal være helt dækket til, ellers vil vi blive brændt. Solen er skarp. Skarpere end alt hvad jeg har oplevet. Man bliver brændt efter kort tid, hvis man ikke har det passende tøj på.

Lyset skær i mine øjne og ind i min sjæl. Jeg leder efter August, men han er ikke til at finde. Det bliver råbt ”der er morgenmad” det var Augusts tur og jeg trækker vejret igen. De har hørt, at det bliver en svær nat, med storm. Vi skal blive inde hele natten. Ingen tager det seriøst, de har givet os mange advarsler før og der skete ikke noget. Et lille insekt kommer flyvende imod mig. Beundring er det eneste man kan føle for sådan et flot væsen. Dens flotte lange vinger, som ikke passe med væsnets lille krop. Farverne er flotte og livligt. Helt utroligt. Minder mig om jorden og sommerfugle derfra. Men det er anderledes, den har for mange øjne. Otte for at være præcis. Den flyver i retningen ud af kolonien. Man må ikke forlade kolonien medmindre man har fået lov, af lederne. Men jeg kan ikke modstå væsnet. Jeg hører mit navn blive kaldt fra den anden side. Jeg løber tilbage med et suk. Ting bliver pakket ned og indenfor. Jeg får en underlig følelse at noget ikke er rigtigt, noget kommer til at gå gjaldt. De sidste par gange, hvor der har været advarsler var det anderledes. Den her gang er alt forkert. Solen står bræt på himlen. Man vil ikke tror, at der snart kommer en storm. Vi bliver kaldt ind. Alle børn går indenfor, mens de voksne rydder op. Skole er obligatorisk. Der er masser af støj. Børn råber og løber rundt. Læreren dele et stykke papir vi skal udfylde. Radioaktiv stråling og dens konsekvenser på sand. Jeg laver den i let og hurtigt. August er har ikke, da det er for børn under 16 år. Stormen nærmer sig, vejret ændrer sig drastisk. Min jakke er udenfor, jeg løber og ser den er driv våd. En alarm sættes i gang. Panikken slipper løst og alle løber hen til den blå zone. Så langt væk fra vand, sand og træer.