Dagbog

 I dag blev jeg 15 år. Jeg havde glædet mig enormt de sidste 2 måneder, 

da min mor havde lovet mig, at mig og mine 2 bedste kammerater skulle i  biografen.  Mor havde kommet med flere forslag til film, vi kunne se. Forslag som :  “Klatretøsen” og “Min søsters børn”.  Jeg havde forsøgt at få hende til at forstå, at vi altså var for gamle til sådan  nogle børnefilm, og havde plaget indtil hun gav sig og lod os bestemme  selv. Og sådan var det så gået til, at vi nu til aften skulle ind og se :  “Øksemorderen slår til”.   Vi havde læst en masse om filmen, der handlede om en mand, der gik  amok på børn med en stor økse, fordi han selv havde haft det hårdt som  barn.   Filmen skulle være både uhyggelig men også rigtig sjov, fordi nogle af  børnene i den by, hvor filmen foregår, gjorde alt hvad de kunne for at  forhindre morderen i at slå alt for mange ihjel. Jacob og Simon havde  ringet til mig allerede i morges for at fortælle mig, at de begge glædede  sig meget.   Kl. 17.30 bankede det på døren. Da det jo var min fødselsdag, lukkede  jeg op og udenfor stod en kolossal høj mand  med en stor økse..... Jeg  bakkede langsomt hen mod køkkenet, og stak hovedet ind og bad min  Mor om at komme ud til døren. Hun kom ud i entreen med sit forklæde på:  “Nej hvor er i præcise drenge. Det var godt, for maden er også færdig om  et øjeblik. Jeg håber i kan lide en stor pizza og en omgang sodavander”.  Hun vendte sig om og gik igen ud i køkkenet. Jeg stod og stirrede forvirret