Den franske revolution: tolkninger og betydning

Den franske revolution har tre forskellige tolkninger. Når man taler om den Franske Revolution kan man ikke undgå den klassiske marxistisk-inspireret tolkning. i den marxistiske tolkning ser man revolutionen i et klassekampsperspektiv. Her kalder man i stedet revolutionen for en borgerlig revolution, da det var borgerskabet der igangsatte og i sidste ende gavner mest ud fra revolutionen. Borgerne fokuserede meget på at iværksætte ændringer i de nye politiske og sociale muligheder i samfundet. Det var også derfor at mange borgere i anden halvdel af 1700 var et allieret styrke med de fattige dele af befolkningen. Den del af befolkningen som bliver kaldt for sans-culotterne. Sansculotterne var den del af samfundet der var lavest. Dette gjorde de for at vinde styrken mod adelen, der på daværende tidspunkt kæmpede for at bibeholde den gamle orden. “adelen kæmpede for at bibeholde den gamle orden, mens borgerskabet kæmpede for at iværksætte ændringer” (s. 71, l. 26-28). En anden grund var også for at nedbryde det feudale samfund som borgerne levede i. Senere blev sans-culotterne dog undertrykt, efter at have gjort alt det hårde og voldsomme arbejde, som for eksempel at pågribe kongelige familier. Derefter tog den lidt øvre del af tredjestanden over, da de godt kunne mærke at der ikke var flere kræfter tilbage i sans-culotterne.