Franske revolution!

? Forsiden ? Indholdsfortegnelse ? Indledning ? Optakt ? Franske filosoffer ? Henrettelse ? Kongens død ? Påvirkede resten af Europa ? Menneskerettigheder ? Revolution ? Napoleon ? Bastillen ? S.1 S.2 S.3 S.4 S.5-6 S.6 S.7 S. 8 S.8 S.8 S.9 S.9-10

Mikkel Melgaard & Anton Frid Rønde Skole 9.A

Side 2

Franske Revolution

Indledningen

Vi har valgt emnet fordi det lød spændende, og var meget interessant at arbejde med. Så vi var meget glade for at vores meget gode lære Bjarke valgte dette emne for os. I starten vil vi fortælle lidt om optakten til krigen, og derefter nogle småemner som havde meget med revolutionen at gøre.

Mikkel Melgaard & Anton Frid Rønde Skole 9.A

Side 3

Franske Revolution

Optakt

Den franske revolution var en økonomisk og social spænding i 1700 tallet. Det franske enevælde betød at adelen og kirken havde meget magt, mens bønder og borgerskab holdes uden for al politisk magt. Under Ludvig 15. (1715-74) led Frankrig en række militære og udenrigspolitiske tab, bl.a. blev det i kolonierne overtaget af England, I 1780'erne var Frankrig tæt på at gå statsbankerot, fordi de havde lånt penge for at kunne deltage i Den amerikanske revolution (1775-83). Kongen og hans ministre satte derfor skatterne op, og det mente de fattige var en meget dårlig ide, og truede med at går til angreb, så for at imødegå truslerne indkaldte kongen i foråret 1789 en stænderforsamling i Paris. Da forsamlingen ikke havde været indkaldt siden 1614, var der i begyndelsen uklarhed om, hvorvidt man skulle følge den gamle tradition, at hver stand stemte samlet, eller om man skulle stemme pr. hoved. Hensigten var kun at skaffe penge nok til at overvinde krisen, og der var stor uenighed hvordan de økonomiske problemer skulle løses. Adelen ønskede at bevare sin skattefrihed, men vil gerne betale noget for at hjælpe. Bønderne og borgerne krævede at adelens skattefrihed ophævet, så også de rige kom til at betale deres del. Dog var de alle meget enig om at styreformen skulle ændres, så alle fik en indflydelse på landets styre. I løbet af sommer skete der en dramatisk udvikling, utilfredsheden af adelen og kongen var kæmpe stor, hos de fattigste i samfundet, at de gjorde oprør. Udover utilfredshed med kongen og adelen, var også de store mangler på mad og stor arbejdsløshed i Paris, grunden til at de fattigste gjorde oprør. Flere journalister som fx Camille Desmoulins og Jean-Paul Marat, ytrede sig voldsomt mod kongemagten. Og da kongen samlede sine tropper rundt om byen, stormede folkemængden fængslet Bastillen d. 14. juli 1789 for at få fat i våben og ammunition, selvom Bastillen ikke var et stort fængsel, var det et symbol på det enevældige styre. Stormen på Bastillen blev den første store revolutionsdag, journée révolutionnaire, og årsdagen er siden blevet fejret som Frankrigs nationaldag.