Debat om #metoo: Kompliment eller krænkelse?

Kække bemærkninger samt uønskede tilnærmelser fra arbejdsgivere og kolleger, er blevet en del af adskillige kvinders hverdag, og har lagt endnu større fokus på den international bevægelse #metoo. Det større fokus, har gjort til flere kvinder har turde tage kampen op, og ytre sine sager. En debat der egentlig har og stadig er ønsket væk, men som har stået ved igennem flere år. Debatten er overordnet omkring ligestilling blandt kønnene, og dette har været forsøgt at blive ændret siden 1915, hvor kvinderne fik stemmeret, men taget i betragtning af sager som Lotte Rods, er der endnu ikke sket en ændring. Jeg vil i denne debatterende artikel tage udgangspunkt i artiklen af Anne Kirstine Cramon: ”Metoo classic: Østergaard roses. Lotte Rod pilles ned” fra Politiken den 10/07/2020 og artiklen af Stine Hansen: Filosof: ”De virkelige ofre for sexchikane bliver ladt i stikken, hvis sådan noget pjat her bliver en #metoo-sag” fra Berlingske den 10/10/2020.

Sagerne med sexchikane, seksuelle tilnærmelser og andre former for uønsket bemærkninger begyndte at fylde en stor del i medierne i september 2020 efter folketingsmedlem Lotte Rod stod frem med en sag, hvor hun er blevet udsat for en ubuden hånd på låret til en julefrokost ni år forinden. Det var tidligere leder af Radikale Venstre, Morten Østergaard, der var skyldig, hvilket kostede ham posten som politisk leder. Senere fremkom det, at der var tale om flere tilnærmelser af Morten Østergaard. I artiklen ”Metoo classic: Østergaard roses. Lotte Rod pilles ned” bruger Anne Kirstine Cramon ordet ’victimblaming’, som det der holder kvinder tilbage for at komme ud med deres sager. Cramon skriver blandt andet at efter Lotte Rods udmelding om hånden på låret, bliver Lotte Rod kaldt opmærksomhedskrævende, hvorimod Morten Østergaard bliver hyldet som hæderlig. Ja, måske er det hæderligt at indrømme hans fejl, men så hæderligt er det vel ikke, at lyve fra start, få dårlig samvittighed, og derefter indrømme? Eller hvad? Denne sag fik alarmklokkerne til at ringe ved de kvinder, der muligvis havde ”mandet” sig op til endelig at træde frem, men idet man som ”det svage køn” vil blive set som opmærksomhedskrævende og derefter få en shitstorm, præcis som Lotte Rod, vælger de at holde det for dem selv. I kontrast til Cramon, mener filosoffen Arno Victor Nielsen at sagen er et ’kollektivt vanvid’, som vil gøre at der ikke bliver taget højde for de virkelige #metoo-sager. Men hvad indikerer en virkelig #metoo-sag? Der findes ikke en skala over, hvad der er en virkelig sag, og hvad der går ind under en harmløs kæk bemærkning. Arno Nielsen bruger ordet ’pjat’ til at beskrive sagen med Morten Østergaard og Lotte Rod, hvilket viser, han mener de små sager er betydningsløse, og han er en blandt mange, der mener sagen med et skrig efter opmærksomhed.