Er kvinder i dagens Danmark for krænkelsesparate? Eller er Danmark et land overrendt af klamme sexistiske rovdyr, der på grund af deres forvrængede køns- og sexidealer, ikke i er stand at skelne mellem uskyldig flirten, og decideret krænkende adfærd? Uanset hvad, må det siges at emnet har været heftigt debatteret i medierne, som naturligvis også har været med til at puste endnu mere liv i flere sager af stor betydning, men også dem af mere “ligegyldig” karakter. Men hvorfor er emnet pludselig blevet så stort et problem? Er det en stigende tendens med overgrebsparate mennesker på gader og stræder, eller er folk blevet mindre tolerante overfor berøring og fysisk kontakt, når det gælder folk vi ikke kender? Handler det blot om at vi som mennesker skal være bedre til at sætte grænser for os selv, og klart kommunikere de grænser vi som mennesker er 100% berettiget til at have. Måske handler det egentlig bare om, at vi er forskellige mennesker, med forskellige tilgange, forskellige lyster og forskellige måder at udtrykke os på?Da jeg selv var “yngre” og gik i byen, var det ikke unormalt at man blev befamlet på den ene eller den anden måde. Om det var en kærlig hånd på skulderen eller et decideret klap i røven, kunne naturligvis være både irriterende eller rart, alt efter personen der udførte denne handling. Men jeg føler mig ikke krænket, tværtimod, det gav mig da en masse, bekræftelse og selvværd, som mit unge ego havde behov for. I et debatindlæg i “Politikken” fra 2017, skrevet af Ole Bornedal, giver skribenten udtryk for nogle af de samme tanker som jeg selv sidder med, idet han også synes at #Metoo bølgen er gået for vidt. Hans artikel bærer meget præg af en tenderende chauvinistisk tilgang til “Metoo”-bevægelsen, som jeg ønsker at tage afstand fra. Men han har dog nogle pointer, han skriver bl.a:
Det er gratis at oprette en konto