MeToo-bevægelsen har alle satsninger imod sig, for hvis dette er noget som skal appellere til alle, har denne debat ikke taget højde for diversitet. Diskussionen har taget en drejning fra det vi kan enes om - nemlig hvordan vi bør behandle hinanden i respekt for vores forskelligheder som individ.
Hvis man følger med i medierne, har man sikkert allerede hørt om det omdiskuterede hashtag, som gik viralt på de sociale medier og etablerede den globale MeToo-bevægelse.
Dette startede som en solidarisk udfoldelsesmulighed, for de skuespillerinder, som angiveligt er blevet seksuelt forulempet af deres prominente mandlige kolleger. I takt med internetfænomenet blev mere omdiskuteret, satte dette diskussions diskursen i begge retninger på de sociale medier. Dette har efterladt sig et spor af intetsigende tvivlsspørgsmål bag sig. Er MeToo en relevant debat i forsøget på at komme grænseoverskridende adfærd til livs, eller er det blevet en heksejagt, hvor uskyldige mennesker dømmes af folkedomstolen? Medierne har diskuteret fænomenet i timevis af tv-udsendelser og i spalte op og spalte ned i de trykte aviser. Glemmer vi sagens handling, i baggrundstøjen fra de opreklamerede sladderblade og fængende overskrifter? Nogen af os har efterhånden dannet sig en holdning til ’MeToo’, og alliancerne er tydeligt trukket op, hvilket vi får et eksempel på i Ole Bornedals kronik, ”Liktorernes tyranni”, fra Weekendavisen november 2017 og ser interviewet med skuepiller Dorte Rømer fra Deadline d. 26. januar 2018.
Det er gratis at oprette en konto