Det kan være svært som 15-årig at have et indblik i den politiske scene og meget uoverskueligt at forstå de forskellige politikeres arbejdsliv og deres forskellige holdninger. Denne dag på Christiansborg er et forsøg på at komme dette nærmere.
Turen til Christianborg
Solen er ikke stået op endnu, og det er isnende koldt udenfor. Eleverne fra Strøbyskolen mødes på Køge stadion kl. 7:15, hvor politikere deler slik og boller ud. Mange af eleverne synes, det er helt perfekt, for de er sultne. Kl. 7:45 tager de med toget. Toget er fyldt med travle mennesker på vej på arbejde. De fleste sidder med hovedet i telefonen. Eleverne sætter sig, hvor der er plads og spiser bollen, som er kold og ikke særlig god. Det tager 45 minutter at komme fra Køge til København med toget. Fra hovedbanegården tager det 20 minutter at gå til Christiansborg.
Rundvisningen
Eleverne ankommer på Christiansborg, hvor Mette, som er en af folketingets formidlere, tager imod dem. Hun viser rundt i Folketinget, der virker ualmindeligt tomt grundet det forstående valg. De fleste af folketingets politikere er ude for at dyrke deres valgkamp.
Alle vises hen til den meget ikoniske trappe, hvor man ofte ser de forskellige politikere stå, når de bliver interviewet af journalister. Den store trappe fører eleverne op til en lang gang med en masse døre, hvor de forskellige partiers navne er præsenteret. Denne lange gang kaldes for Vandrehallen. Det hele føles meget højtideligt og omgivelserne er smukke. Vandrehallen fører ned til folketingssalen, som meget overraskende er noget mindre end forventet.
Det er gratis at oprette en konto