Mandlige voldtægtsofre: et tabu

MANDLIGE VOLDTÆGTSOFRERigtige mænd bliver også voldtaget.

Kun to procent af alle henvendelser til landets centre for voldtægtsofre er fra mænd, selvom en stor undersøgelse blandt 9. klasser fra 2008 viste, at hver fjerde, der havde oplevet et voldtægtsforsøg eller en voldtægt, var dreng. Det er vigtigt at bemærke, at når man snakker voldtægt af mænd, er det i de fleste tilfælde, at krænkeren altså også er en mand.

Rigtige mænd bliver også voldtaget. Mange ser voldtægt som noget der kun sker for kvinder, og det faktum at det også sker for mænd, bliver hurtigt et tabubelagt emne.Alle vil jo godt have et lykkeligt liv, med så få tragiske hændelser som overhovedet muligt og med støtte fra omverdenen, men hvordan vil de mandlige voldtægtsofre kunne modtage den støtte, hvis dette emne forbliver et tabu? Alle har ret til hjælp, og ingen skal blive set ned på, på baggrund af deres tragiske hændelse – i dette tilfælde voldtægt. Mænd kan godt blive voldtaget. Forestil jer at det var jeres bror. Set nu at han en dag blev forulempet og tvunget til ufrivilligt samleje. Det påvirker specielt hvis han ikke føler, at han kan snakke højt om det og få noget hjælp til at komme videre. Han føler måske at hans maskulinitet bliver hæmmet, han vil ikke fortælle det til nogle, i skræk for at blive set som homoseksuel, eller at ’han selv har villet det’ og ’bare kunne havde sagt fra’. Han vælger så at holde det for sig selv. Hans humør ændrer sig, han er ikke længere den samme. Alt dette fordi, at der er så mange fordomme omkring dette emne.Er det virkelig på denne måde, at vi skal håndtere noget så tragisk som voldtægt? Synes i ikke, at folk skal behandles på lige fod? Barn som voksen, kvinde som mand? Det synes jeg. Et eksempel der virkelig ramte mig, er 16-årige Daniel der fortæller om hans oplevelse. Han blev voldtaget af sin mandlige pædagog, på en tur med klassen. Han meldte det og håbede på, at tingene ville blive bare en smule lysere og lidt lettere, men han blev mødt med så mange fordomme og spørgsmål, der fik det til at lyde som om, at han i bund og grund selv var i skyld i hændelsen. Drenge. Forestil jer nu, at i selv havde været ude for et overgreb. Hvordan ville i have det med, at i skulle troppe op på en politistation foran to store, mandlige betjente – og, i detaljer, beskrive hvordan i var blevet krænket af en anden mand. Hvor nedværdigende må det ikke føles, med tanke på hvor mange fordomme der er.Så er det jo at man godt kan forstå hvorfor så mange mandlige voldtægtsofre vælger IKKE at anmelde det.Det er ikke blot synd for ofrene, det kan også have voldsomme konsekvenser, hvis ikke de får talt om det. Vejen til at komme sig over sådan en hændelse, er jo at få snakket om det. Hvis ikke man får gjort det, er der risiko PTSD, depressioner, misbrugsproblemer.