2. verdenskrig: Besættelsen, Holocaust og retsopgøret

Den 9. april 1940 blev Danmark angrebet af det nazistiske Tyskland. Det var meningen at Hitler kun ville besætte Norge. Det gik så op for tyskerne de havde brug for ting som fx, havne som der befandt sig i Jylland og, flyvepladser der fandt sted i Aalborg som de brugte til mellemlandingsstation. Derfor endte Danmark desværre også med at blive besat sammen med Norge. Det var tidligt om morgen den 9. april 1940, det hele skete. Det tyske militær ankom forskellige steder i Danmark. Tysklands angreb på Norge og Danmark 9. april 1940 var et tysk ønske om på den ene side at give den tyske flåde bedre operationsbetingelser i Atlanterhavet og på den anden side at sikre udskibningen af svensk jernmalm til tyskernes rustningsindustri fra Narvik, den norske havneby.12

Hvorfor blev Danmark under første del af besættelsen beskrevet som ”flødeskumsfronten?” Kom med eksempler her.

Flødeskumsfronten var navnet der blev anvendt af tyskerne for den danske besættelse, hvor betingelserne for de tyske soldater var noget helt andet end ved de stærke fronter i Europa. Under krigen kaldte tyskerne Danmark for flødeskumsfronten, Fordi forsyningerne var i høj grad bedre her end i andre steder i Europa, og fordi der ikke var åbne kampe. Da der var fredeligt i Danmark, blev det en post for dem, der ikke var egnede til de hårde fronter. Især mod slutningen af krigen var de fleste tyske soldater i Danmark enten ældre mænd eller helt unge drenge. Tyskerne havde et ønske om at præsentere Danmark som et eksempel på et land, der kunne fungere godt under nazistisk styre uden at bruge for meget magt. Eksempler på denne milde tilgang inkluderede, at den danske regering blev tilladt at fortsætte med at fungere i en vis grad, og at der ikke blev indført de samme restriktioner for jøder og andre forfulgte grupper som i andre besatte lande. Tyskerne tillod også den danske regering at forhandle om arbejdsudlevering og andre krav, i stedet for at gennemtvinge dem. Dette førte til, at mange danskere i begyndelsen af besættelsen var i stand til at leve et relativt normalt liv, og det gav også modstandsbevægelsen mulighed for at organisere sig og handle. 3