Abort er blevet en væsentlig del af samfundets tilgang til børn. Det første valg som kvinder eller par skal træffe efter opdaget graviditet, er om de vil gennemføre graviditeten eller ej, dvs. valget mellem abort eller ikke abort.
I vores tid fravælges der børn som aldrig før, ikke blot fordi børnene er svage. Abort er i højere grad blevet et spørgsmål om livsstil, og ikke kun en frasortering af de svageste. Vi mennesker har nu fået muligheden for at sortere vores ufødte børn fra, men vi gør det slet ikke rigtigt.
Raske børn vælges fra fordi forældrene ikke føler sig ”parate” til at få børn, mens kronisk syge holdes i live langt længere end man før havde mulighed for, bl.a. pga. menneskeskabte hjælpemidler.
Som teknologien har udviklet sig vil det formentligt blive muligt at designe de
fremtidige generationer. ”Designerbørn” kan blive den nyeste vare på et marked, som allerede overfyldt af genteknologiske fremskridt som vil kunne sikre smukkere og stærkere
mennesker, så vi efterhånden vil stå med generationer af mennesker der mere og mere vil
ligne en prototype af det, som vi mener er idealmennesket. Så er spørgsmålet blot, er dette negativt eller positivt?
Det nyeste der nu er oppe og vende i medierne er, at abortgrænsen skal øges helt op til 18 uger. Man kan spørge sig selv om dette er forsvarligt. Naturligvis vil der ikke i eftertiden blive født så mange børn med Downs syndrom, da fosteret efter 13. uge kan blive tjekket for denne sygdom.
Det er gratis at oprette en konto