En af de ældste former for dødsstraf er "blodhævn", som er temaet i mange af vikingetidens heltesagn. Hvis en mand havde dræbt en anden, skulle den myrdedes slægt hævne drabet ved at myrde et medlem af drabsmandens slægt. Freden kunne kun genoprettes ved, at der igen blev "ligevægt" mellem de to slægter Danmark har man for nylig set eksempler på hævnmord blandt rockerne.
Hvordan var holdningen til drab i middelalderen?
I løbet af middelalderen blev det efterhånden mere almindeligt, at hævnen for et drab skulle rettes imod drabsmanden selv. Kirken gik imod, at slægten skulle bære ansvaret for forbrydelser begået af det enkelte menneske. I middelalderen skete der to ting, som fik betydning for dødsstraffen: Kristendommen blev indført og kongens magt blev stærkere.
Hvad var bødlens arbejde?
Bødlens stod for henrettelser ved hængning og halshugning skulle han også udføre andre straffe, for eksempel piskning, brændemærkning, afskæring af ører eller afhugning af fingre. Det var svært at få nogen til at blive bøddel, pga. af deres rygte. Til at hjælpe sig havde bødlen rakkeren. Rakkerens opgave var blandt andet at begrave resterne af den henrettedes lig.
Hvad er en rigsskarpretter?
Skarprettere er et andet ord for bøddel. I 1600-tallet indførtes enevælden i Danmark og kongens magt blev væsentligt forøget. Skarpretten fik et større distrikt under sig, i modsætning til tidligere, hvor hver by havde sin bøddel. Skarpretteren fik samtidig en mere betydningsfuld position i samfundet. Den næstsidste rigsskarpretter i Danmark hed J.C.T. Seistrup, som henrettede 3 mennesker frs 1877 til 1906. Den sidste henrettelse skete i 1892 med henrettelsen af Jens Nielsen. Danmarks sidste skarpretter, Carl Peter Hermann Christensen.
Det er gratis at oprette en konto