Tepotten blev skrevet i 1863 af H.C Andersen. Den tilhører Guldalderen (Romantikken) Under
Romantikken var der stor fokus på ‘det gode, det sande og det skønne’, samt naturen, kærlighed og
følelser (universalromantikken). Det kan man specielt se i Tepotten, fx forelskelsen tepotten oplever i
blomsten: “Og løget lå i jorden, løget lå i mig, det blev mit hjerte, mit levende hjerte, et sådant havde jeg
før aldrig haft. Der var liv i mig, der var kraft og kræfter; pulsen slog, løget skød spire, det var ved at
sprænges af tanker og følelser; de brød ud i blomst; jeg så den, jeg bar den, jeg glemte mig selv i dens
dejlighed; velsignet er det at glemme sig selv i andre!”
Aktantmodellen
Tepotten er et eventyr, og, som mange eventyr, følger den også aktantmodellen. Aktantmodellen
bruges til at vise relationerne mellem personerne i et eventyr. Subjekt=hovedpersonen, den, der skal
noget. Objekt=Det, subjektet vil have. Giver=Den der har objektet. Modtager=Den, der får objektet.
Hjælper=Den, der hjælper subjektet, med at få sit objekt. Modstander=Den, der prøver at stoppe
subjekt fra at få sit objekt. Objektet for tepotten er, at give kærlighed til blomsten, og at give liv videre
“jeg så den, jeg bar den, jeg glemte mig selv i dens dejlighed; velsignet er det at glemme sig selv i andre!
Det er gratis at oprette en konto