Analyse af 'Prinsessen med de tolv par guldsko'

Eventyret “Prinsessen med de tolv par guldsko” er et folkevisens eventyr skrevet af Elise Lindberg i

1854. Den er skrevet i den litterære periode kaldet romantikken. Det er flade personer, der er med i

eventyret, hvilket betyder mest for at beskrive personernes handling.

Resum af handlingen

Eventyret handler om en prinsesse, der hver nat slider sine tolv par guldsko op, og ingen ved hvorfor.

Kongen udlover derfor prinsessen og det halve kongerige til en ung mand, hvis altså han kan finde

svaret på hvorfor.

Det lykkedes den unge mand, som opdager prinsessen i at danse tolv danse med en trold hver nat,

hvilket resulterer i, at de bliver gift, og den unge mand bliver konge.

Eventyret indeholder forskellige sider af Freuds psykoanalytiske metode, der i sidste ende bliver en

måde at fortolke det at gå fra barndommen til voksentilværelsen på, hvilket vil fremgå af opgaven.

Derudover vil anvendelsen af symbolerne i teksten blive analyseret, og som afrunding vil der

perspektiveres til andre eventyrer med temaet overgange.

Prinsessen med de tolv par guldsko handler om betingelserne for, at kærligheden kan lykkes.

Betingelserne foldes ud i forbindelse med en afgørende overgang i tilværelsen. Den, hvor man

forlader barndoms miljøet, hjemmet, hvor man føler sig tryg til selv skal etablere sig i tilværelsen.