Nu kommer jeg til det svære. Det som jeg ikke kan holde ud at tænke på. Og ikke kan lade være med at tænke på.
Min bror Jonathan, det kunne jo have været sådan, at han stadig var hos mig og sad og snakkede om aftenen og gik i skole og legede med børnene nede i gården og kogte honningvand til mig og alt det der. Men sådan er det ikke … såden er det ikke!
Jonatan er i nangijala nu.
Det er så svært, jeg kan ikke, nej, jeg kan ikke fortælle det. Men sådan her stod der i avisen bagefter:
En frygtelig brand hærgede i går aftes i kvarteret Vinterluen her i byen, hvorved et af de gamle træhuse brændte ned til grunden, og et menneskeliv gik tabt. En tiårig dreng, Karl løve, befandt sig alene og sengeliggende i en lejlighed på anden sal, da ilden brød ud. Straks efter kom hans bror, den trettenårige Jonathan løve, hjem og før nogen kunne nå at standse ham, styrtede han ind i det brændende hus for at komme sin bror til hjælp. I løbet af et øjeblik var trappe opgangen imidlertid et flammende ildhav, og for de to indespærrede var der ikke andet at gøre end at forsøge at redde livet ved at springe ud af vinduet- En rædselsslagen menneskemængde, som var samlet uden for huset, måtte magteløs se til, da den trettenårige tog sin bror på ryggen og med ilden flammende bag sig uden betænkning kastede sig ad vinduet. I faldet kom drengen så alvorligt til skade, at han så at sige var dræbt på stedet. Den yngre bror derimod, som han i faldet beskyttede med sin krop, kom ikke noget til. De to brødres mor var på ulykkestidspunktet på besøg hos en kunde – hun er syerske- og fik ved hjemkomsten et alvorligt chok. Hvordan ilden var opstået, vides endu ikke.
Det er gratis at oprette en konto