Oplysningstiden er en periode, som foregik over hele Europa i løbet af en hundredårig periode fra slutningen af 1600-tallet til omkring år 1800. Begrebet "oplysning" betyder at filosoffer og videnskabsmænd gjorde menneskets viden bedre. Oplysningens måde at tænke på var kritisk og fordomsfri. Under oplysningstiden troede man ikke på hvad folk sagde hvis de ikke havde en logisk grund.
Det moderne gennembrud:
Når et samfund bliver moderne, betyder det, at der sker et brud med nogle livsformer og traditioner, som er blevet utidssvarende. Baggrunden for det moderne gennembrud var industrialiseringen, hvor man fik en række fabrikker, der producerede med maskinkraft fra dampmaskiner og elektricitet.
Det folkelige gennembrud:
Det folkelige gennembrud var en periode i dansk litteraturhistorie, i begyndelsen af 1900-tallet og en fortsættelse af det moderne gennembruds litterære ideal om realisme. I det folkelige gennembrud forsøgte man at komme tæt på den enkelte borger i både fremstillingsform og sprog.
Mellemkrigstiden:
Tiden mellem afslutningen på 1. verdenskrig i 1918 og udbruddet af 2. verdenskrig i 1939 kalder man Mellemkrigstiden. Mellemkrigstiden blev ismernes tid, krisernes tid og massekulturens tid. Man kan inddelte perioden i to halvdele: “de brølende 20´ere” og “depressionens 30´ere” (depression betød økonomisk krise)
Efterkrigstiden og eksistentialisme:
Efterkrigstiden indledes med en enorm skyldbevidsthed over holocaust (jødudryddelsen) og med opbygningen af den kolde krig mellem øst og vest. Efterkrigstiden blev præget af internationale konflikter i nye former: Den kolde krig og afkolonisering. Eksistentialisme er en retning inden for filosofi og litteratur. Ideen med det er, at mennesket ikke er bestemt af arv og miljø, men skaber sig selv gennem sine valg.
Det er gratis at oprette en konto