John Winston Lennon var en britisk musiker, sanger, komponist, fredskæmper og meget andet. Han var verdenskendt med Beatles hvor han var frontfigur sammen med Paul McCartney. Han leverede hit efter hit, og Beatles blev det bedst sælgende band nogensinde. Efter Beatles opløsning var han stadig lige så kendt, og blev måske endnu mere kendt på sin solokarriere.
Han blev gift med den kendte avantgardekunstner Yoko Ono, og sammen indtog de verden, med deres musik, stil og ikke mindst deres holdninger til verden og naturen. Han ville gøre verden til et bedre sted at leve, og han prøvede gennem sine albums at sige sin mening så hele verden kunne høre den. Han havde derfor også en kæmpe indflydelse på hippiekulturen, og mange så ham som deres ultimative forbillede.
Han fik jo som sagt en brat død da en fanatisk, sindsforvirret fan skød ham ned foran John Lennons eget hjem, og verden var i chok.
John Lennons baggrund og liv.
John Lennon blev født den 9. oktober, 1940 i England.
Begge hans forældre havde en musisk baggrund, men ingen af dem opnåede berømmelse, og de spillede egentlig også mest for sjov.
Han boede sammen med sine forældre, indtil hans far Fred, en dag forlod ham og hans mor. Hans mor Julia, kunne ikke overskue at være single mor, og måtte derfor overdrage John til hendes søster Mimi.
Det er gratis at oprette en konto