Mars er ligesom Jorden en klippeplanet. Dens overflade er tør og dækket med støv i en rødlig farve, og derfor har den også navnet Den Røde Planet. Mars tyngdekraft er kun 38% af Jordens tyngdekraft, og atmosfæren på Mars er meget tynd. Det meste af atmosfæren består mest af kuldioxid, og modsat Jordens atmosfære beskytter den ikke planeten mod Solens ultraviolette lys.
Ingen mennesker har været på Mars endnu. Klimaet er meget dårligt. Der er ikke flydende vand. Temperaturen svinger mellem 20 oC og -140 oC. Planetens røde støv hvirvler rundt i evige støvstorme. Alligevel arbejder man på at sende mennesker til Mars i fremtiden. Det ser ud som om, at Mars engang har haft et klima, der lignede Jordens. Blandt andet har der nok været flydende vand. Så det er også muligt, at der engang har været liv på den røde planet.
Der er fundet tegn på miljøer, der kan have haft de rette betingelser, at der kan opstå liv, som vi kender det på jorden. De første missioner til Mars gik derfor ud på at finde ud af om der er eller har været flydende vand på Mars. Mars er den mest udforskede planet i Solsystemet. Selvom Mars i dag er meget forskellig fra Jorden, mener forskerne, at de to planeter engang har lignet hinanden, og undersøgelser har også vist, at der er tegn på vand på Mars. Det store spørgsmål er derfor om der findes liv på Mars? Og kan vi i fremtiden bosætte mennesker på Mars?
Det er gratis at oprette en konto