Jeg læste for nylig et uddrag fra Mette Klints "Interrail". Her skriver Mette Klint, at hun normalt tager billeder og deler dem på Instagram, men at hun i dag vil være mere til stede i nuet. Mette synes, det er mærkeligt, hvordan det føles, som om tingene ikke sker, medmindre det bliver delt og dokumenteret. Den anden person, der var til stede, forstod det og nikkede.
Det fik mig til at tænke over, hvordan det ikke styrer bare mig selv, men alle mennesker i hele verden. Det fik mig virkelig til at reflektere.
Jeg bliver styret af min mobil. Men hvad er grunden? Jeg tror, at det hænger sammen med, at det med at lægge et billede op og vennerne liker det, giver mig selvtillid. Jeg kan huske flere gange, hvor jeg har mistet øjeblikket for at fange det perfekte billede, som jeg kunne poste på Instagram. Nu, når jeg sidder og tænker over det, kan jeg godt se, at det tager styringen fra mange mennesker.
På den anden side, hvad nu hvis der ikke var de sociale medier? Hvordan får vi så kontakt med hinanden, uden at skulle gå over til den pågældende person og spørge, om de vil være sammen med eller tale med en? Men er det os, der styrer maskinen, eller maskinen, der styrer os?
Det er gratis at oprette en konto