Karla og den magiske elg

den lille familie, på 5 personer boede langt væk fra alting i et gammelt hus, der lagde op ad en skov. Familien bestod af en mor, og 4 døtre. Alice, Karla, Katrine, og Sofie hed døtrene og moren hed Bente. En tidlig morgen vågende Karla, og kunne ikke falde til ro igen. klokken var cirka 5:21 og hun valgte at gå ud i køkkenet, for at spise en skål morgenmad. alle de andre sov stadig, så hun måtte være musestille. Hun satte sig ned ved det lange spisebord, med sin skål havregryn. Der var ikke en lyd at høre, udover nogle ravne som man kunne hører igennem vinduet. Karla sad længe ved bordet og spiste, men pludselig begyndte hun at få det dårligt. Hun fik en mild hovedpine, og gik derfor ud i haven for ar få noget frisk luft. Karla satte sig ved en bænk i haven, og så på sneen der lige så stille faldt ned fra himmelen. Karla sad på bænken i et kort stykke tid, men pludselig får hun øje på et grønt lys inde fra den dybe del af skoven. Hun bliver nysgerrig og vælger at undersøge hvor lyset kom fra, langsomt og forsigtigt gik hun tættere og tættere på lyset, og elgen længere og længere væk fra hendes hus. Da hun nærmer sig lyset, kunne hun hører en stemme. Karla sagde ”hallo” og ejeren til stemmen kom frem fra sit skjul, bag et stort træ. Karla fik et chok, da hun indså hvad det var for en skabning hun kommunikerede med. ”en elg” sagde hun med et meget chokeret udtryk i ansigtet. Elgen svarede ”ja jeg er en elg, men hvem er du?” Karla blev helt forvirret, og sagde ”du kan tale?” svarede ”ja selvfølgelig kan jeg da tale, det kan du jo også” Karla blev tavs men fik øje på en grøn lysende perle, der sad i nakken på elgen. Elgen så på Karla og sagde ”jeg er ikke en normal elg. jeg er en magisk elg. hvis du vil vise mig vejen til drømmenes land, vil jeg opfylde dit højeste ønske” Karla kiggede på elgen og svarede ”jeg ved ikke hvor drømmenes land er, så jeg tror ikke at jeg kan hjælpe dig” elgen så overbevisende på Karla og svarede ”men kun den udvalgte kan se det magiske grønne lys” Karla grinede, og vendte sig om for at gå hjem. Klokken var ved at blive middagstid. hun tænkte at hun måtte skynde sig at gå hjem, inden hendes mor blev bekymret. Da hun kom hen til huset igen, mødte hun sin ældste søster Katrine. Katrine hilste og spurgte ind till hvor hun havde været hele morgenen, og hvad hun havde lavet. Karla svarede ”det kan være lige meget. du ville bare grine af mig” Katrine så på Karla og tænkte at hun var barnlig. Karla fortsatte ind i huset og gik ind i stuen og satte sig, men hun kunne ikke stoppe med at tænke på mødet med den magiske elg. Måske skulle hun havde hjulpet den, for tænk nu hvis den talte sandt og hun kunne få opfyldt sit højeste ønske. Karla sad længe og tænkte over hvad hun ville ønske hvis nu hun fik muligheden, for at få opfyldt hendes højeste ønske. ” et kæmpe bjerg af slik, en masse penge, uendelig viden eller at hendes døde far ville vende tilbage” Bente kom ind i stuen og satte sig ned ved siden af Karla hvorefter hun spurgte ”hvorfor er du så stille? Er du okay Karla?” Karla så op på sin mor og sagde ”jeg går lige udenfor et øjeblik” og rejste sig, for at gå ud af havedøren. Hun havde besluttet sig for at gå tilbage til den magiske elg, for at forsøge at hjælpe den til drømmernes land. Karla nærmede sig det grønne lys og forsøgte at kalde den magiske elg til sig. da elgen hørte Karlas kald, dukkede den op bag en snedynge. Elgen så på Karla og spurgte ”har du fundet portalen til drømmernes land?” Karla rystede på hovedet og svarede ”nej desværre, men jeg vil forsøge at hjælpe dig” elgen blev glad og fulgte efter Karla, tilbage til huset. Alice, Karlas yngste lillesøster, løb hen til Karla og elgen og spurgte hvad de lavede i den mørke skov. Karla svarede ”jeg har lovet elgen, at jeg vil forsøge at hjælpe den hjem til dens land.” Alice så interesseret på Karla og plagede om at få lov til at hjælpe. For Karlas skyld ville det kun være en hjælp, med en ekstra person til opgaven. Sammen gik de om til bænken, Karla sad på tidligere på dagen og drøftede hvordan de skulle finde ud af hvordan elgen skulle finde hjem. Alice forslog at de kunne gå ned til en stor dyb å, som blev kaldt ”den magiske å” begge piger vidste egentlig godt at det var utroligt farligt at nærme sig åen, og at de ville få stuearrest i flere år hvis deres mor fandt ud af det. Åen var farlig. det siges at hvis man nærmer sig den, kan man risikere aldrig at vende hjem igen. For 5 år siden, var Karla og Alices far en tur nede ved åen. de så ham aldrig igen. Karla var bange ved tanken om hvad der kunne ske hvis de nærmede sig åen, men alligevel besluttede de alle 3 at gå derned. Gåturen var lang og de gik i timevis inden de var nået frem. nu var de ankommet, og ville nu forsøge at sende elgen til drømmenes land. De gik langs åen og der skete ikke spor. ”Måske var åen ikke forbandet alligevel?” spurgte Karla sin lillesøster Alice. Alice svarede ikke, for hun havde fået øje på noget mistænkeligt ”et grønt lys, råbte hun højt” og de så alle sammen henimod vandkanten. der lyste stærke grønne lys op, i flere stråler. Elgen gik langsomt henimod lyset, og blev pludselig telepateret ind i en anden verden. Karla og Alice løb efter, og vågende også op i den anden verden. Elgen takkede Karla og Alice, for at havde hjulpet den hvem til drømmenes verden. Og lovede nu dem begge 2 ønsker. Alice ønskede at de begge kunne blive telepateret hjem, og Karla ønskede at deres far ville vende hjem med dem,