D'AiN0Ai
71/111101
titealistiske, surrealistiske, mjstiske
Hog indimellem grote.sk monomme histo—
rier om samfundets randeksistenser.
”Alle pigerne var vilde med Creepj,
han var så grim og så sød og så hård
.ved os i kisten, og det elskede vi
også, for det var som om vanviddet
løftede os helt op til Gud."
I SBN 87-02-01518-8
Som englene flyver
Den vinter var unægtelig meget kold og frostklar, og vi
følte os skingert enestående når vi sejlede hen over de
glatte gader i det sene daggry, sortklædte og magre. Kun
gadelygterne afslørede vores stikkende pupiller, og faktisk
sejlede vi ikke. Vi fløj. Men ellers var der mørke. Hele tiden mørke. Vi så bare hinandens skygger, og bevægelserne
trak hver dag nye mønstre — vi gled imod hinanden og
mødtes tæt og hårdt, og trak os så tilbage for at finde ny
forløsning i et møde, en ny krop.
Vi ville så gerne flyve. Det varede hele vinteren, og vinteren føltes uendelig lang det år. Lang og hvid og kold.
Huset skulle vist nok rives ned til foråret. Rummene var
store og fugtigt kølige, malingen skallede af væggene; løsrevne ord og sætninger stak ud af murværket, sprøjtet på
med sort farve. En næsten konstant tone af akustik rungede i de højloftede, tomme værelser.
Det er gratis at oprette en konto