Analyse af Niels Havs novelle 'Tyrken'

I verden har vi alt for mange eksempler på racisme. Store så vel som små. Små ting i hverdagen, der nager os på forskellige måder, store ting som racismen på verdensplan, som fx Mohammedkrisen. Eller er det racisme, eller blot ”udnyttelse” af ytringsfriheden? Hele tiden opstår der kampagner. Kampagner for racismen, og dens nedbrydelse. Men er det en realitet? Kan det virkelig lade sig gøre, at skaffe os af med racismen? Racisme er muligvis også et meget stort ord at bruge. Måske er det mere principielt, at nogle ikke bryder sig om indvandrer, og mennesker med anden religion, eller måske bare en lille ting som ens hudfarve. Tusindvis af mennesker i hele verden er hele tiden i, både psykisk og fysisk, kamp om hvilken hudfarve der er ”den rigtige”, hvilken gud man skal tro på og meget mere. Men er det virkeligt dét der skal skille os. Er det dét der skal skyldes langtidskarantæner i professionel fodbold på grund af racistiske kommentarer, at nogle tegner en Gud der, i deres religion, ikke må tegnes, og endda kommer en bombe i hans turban, hvilket måske er fordi nogle andre sprænger tusindvis af uskyldige mennesker ihjel ved hjælp af selvmordsbomber, eller hvad der er endnu værre, ødelæggelsen af de to tvillingetårne; World Trade Center.Jeg synes vi skal tage os sammen. Kan vi virkelig ikke kigge længere ud end til vores egen næsetip, eller skal vi lukke os mere og mere ind som religion, hudfarver, mennesker? Vi I Danmark skal åbne os mere overfor andre kulture, og få inspiration i vores hverdag, så vi bliver bedre og mere åbne mennesker.Teksten ”Tyrken” af Niels Hav handler om de små ting i hverdagen, der nager os på forskellige måder. Måske racisme, måske ikke.