”Kom nu Amy! Du ved godt selv du ikke gider, at være her mere. Få det nu bare overstået, og dræb dig selv.” Jeg vidste godt, at der ikke var nogen på mit værelse, men jeg kunne høre en. En mand, hvis mål er at jage mig til døden. Jeg er den eneste, der kan se og høre ham, og sådan har det været i 20 år. Siden jeg var 15 år, havde jeg troet at den mand jeg så, var en alle kunne se. Han har været min bedste og eneste ven, selvom han vil mig ondt.
Det hele startede da jeg var 15 år, jeg var i skole da han for første gang dukkede op. Jeg sad i et kælderrum, fordi jeg var bange for at gå ud i frikvartererne. Jeg var bange for de andre piger skulle mobbe og slå mig, som de plejede. ”Livet er bare noget lort, er det ikke rigtig lille ven?” ”Ville du ikke bare ønske at de piger som driller bare forsvinder?” I starten lød det som en god idé, at få pigerne til at forsvinde. Men jeg vidste jo ikke, hvad han helt præcis mente med det han sagde. ”Jo, det ville gøre mit liv meget bedre. Men, hvordan kan jeg få dem til at forsvinde?” På det tidspunkt ville jeg gøre alt for at fjerne de piger, de har ødelagt mit liv. Ingen på skolen gad og snakke med mig, på grund af dem. Jeg hader dem. ”Jeg har en idé, men først må du love mig en ting. Du må ikke sige til nogen, at du snakker med mig eller kan se mig. Hvis du ikke fortæller det til nogen, lover jeg dig, at jeg vil hjælpe dig gennem alt det onde. Er det en aftale lille ven?” Jeg var lidt forvirret, hvorfor måtte jeg ikke fortælle nogen at jeg kunne se ham. ”Er jeg den eneste der kan se dig?” sagde jeg med en røst i min stemme. Men inden jeg nåede at tænke mere om det, sagde han. ”Nej nej, vil du ikke have mig for dig selv. Tænk hvis de andre piger ved jeg at snakker med dig og giver dig gode ideer. Er du ikke bange for de tager mig fra dig?” Han havde ret i noget, for første gang var der en, der gad og snakke med mig, det skulle de andre piger ikke ødelægge. ”Jeg lytter,” sagde jeg til ham. Det var min første samtale med Jim Cook. Og du kan tro de piger, der ødelagde mit liv, er forsvundet. De begik åbenbart ”selvmord”. Med årene gik, blev Jim og jeg tættere, næsten som én person. Men der var noget mærkeligt med Jim, hver gang jeg var sammen med mine venner, var det som om han forsvandt. Han viste sig kun, når jeg var alene. Jim blev også mere og mere aggressiv, han fik mig til at gøre ting jeg aldrig kunne finde på at gøre før. Livet blev pludselig meget mørkere for mig. Jeg isolerede mig selv for mine venner og familie, og begyndte at hade dem. ”Amy tror du virkelig, at dine venner ønsker det bedste for dig? ”sagde han til mig. Langsomt forsvandt mine venner også, en af gangen. ”Amy, hvad har du gang i. Lad mig gå, det her er ikke sjovt.” Chris gik langsomt tilbage, og var bange for mig. Men han kunne ikke stikke af fra mig, for vi var i en lille kælder og det var mig, der havde hammeren i hånden. ”Amy du kan godt, dræb ham! Chris har aldrig været en god ven, få ham til at forsvinde Amy!” Efter det, var Chris ikke mere hel, han var delt op i fem dele og var død. ”Du gjorde det rigtige Amy. Du kan ikke stole på nogen mennesker, de alle ønsker dig død. Så inden de ikke dræber dig, er du nød til at dræbe dem.” Og det gjorde jeg også, nu var det kun Jim og jeg tilbage. Da det blev min 20 års fødselsdag, var der ingen jeg kunne fejre det med, kun Jim. ”Så er min Amy fyldt 20 år, et år tættere på døden. Men hvorfor vente på døden, du har alligevel ikke nogen, du er alene Amy. Du har dræbt alle, der holder af dig.” Jeg begyndte at græde, hvad havde jeg gjort. Jeg var ikke mig selv mere. Jim havde jo ret, hvorfor tager jeg ikke også mit eget liv.
Det er gratis at oprette en konto