Velfærdsstat, arbejdsincitament og politiske holdninger

For mange giver spørgsmålet sig selv, selvfølgeligt kan det betale sig at arbejde. Man har brug for at få løn for at klare sig. Men måden vores velfærdsstat er indrettet på, gør at det måske ikke, er så ensidet, som man ellers skulle tro.

Casen Der har længe været en politisk debat, om hvad man skal gøre med arbejdsløse. Der er mange problematikker, men de største er, hvem skal modtage de forskellige offentlige ydelser, og hvor meget skal disse personer have udbetalt. Det er en meget vigtig debat, da den stiller nogle meget essentielle spørgsmål om hvordan vores samfund skal indrettes. Et af de helt store punkter er, om det økonomisk kan betale sig at arbejde. For rigtigt mange kan det sagtens betale sig at arbejde, men for nogle arbejdsløse er det ikke så ligetil. De modtager fx kontanthjælp, boligsikring, friplads for børn i vuggestue m.m. samlet set løber det op i et beløb, som de måske ikke ville kunne skrabe sammen, hvis de havde arbejde, da de så ville miste nogle af ydelserne. Derfor debatterer partierne om, om samfundet skal betale så meget i offentlige ydelser som vi gør nu.

Hvad mener partierne?Partierne på venstrefløjen mener at samfundet skal betale meget til arbejdsløse. Enhedslisten siger ”arbejdsløsheden kan ramme os alle”, derfor mener de, at det er samfundets opgave at støtte og hjælpe de arbejdsløse. De mener at Danmark er nødt til solidarisk at hjælpe hinanden for at skabe et stærkt og velfungerende samfund. Det skal udføres med høje skatter, som giver staten mulighed for at udbetale disse offentlige ydelser til alle arbejdsløse. Enhedslisten mener dog stadigt, at det er et problem hvor lille forskellen er økonomisk på arbejdsløse og arbejdere. Deres løsning er, at vi skal sikre bedre lønforhold til lavtlønnede arbejdere, det skal ske gennem overenskomstforhandlinger. Modsat venstrefløjen mener højrefløjen, at vi skal mindske de offentlige ydelser. Et af deres argumenter er, hvorfor skulle man arbejde, hvis man kan få lige så meget for at sidde derhjemme. De syntes, at det er uretfærdigt for alle dem der står op hver dag og arbejder. Liberal Alliance mener, at problemet opstår, når det ikke længere kan betale sig at arbejde. De vil derfor sikre at alle fuldtidsarbejderne modtager en gevinst på mindst 2.000 kr. om måneden. På den måde vil man sikre, at dem der er på arbejdsmarkedet fastholder deres positioner, og de arbejdsløse ser en fordel ved at tage arbejde. På den måde vil man undgå at skabe et forsørgersamfund, hvor de arbejdende skal bruge alle deres penge på høje skatter og offentlige ydelser, som kun gavner de arbejdsløse. De konservative, som er et midterparti, er lidt en blanding. De mener at samfundet skal sørge for et sikkerhedsnet til arbejdsløse, hvor man sikrer, at de arbejdsløse har muligheder for at komme videre og tilbage på arbejdsmarkedet uden at ende i fattigdom. De sætter meget fokus på forskellen imellem passive arbejdsløse og aktive arbejdsløse. De passive arbejdsløse, der bare modtager de offentlige ydelser uden noget mål om at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Her skal sørge for at sikkerhedsnettet holder de arbejdsløse over vande, men stadigt er der for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet