Analyse af den danske velfærdsstat

I denne opgave vil vores fokus ligge på at undersøge forskellige tabeller omkring velfærden i Danmark f.eks. om hvor tilfredse de forskellige borgere er omkring velfærden og om der hellere skal være velfærd end skattelettelser.

Den første tabel ``De rige skal vinke farvel til børnechecken´´ handler om at danskerne er klar til at målrette ydelserne meget mere. Dvs. At de ydelserne primært skal gives til de fattigste og mest trængende, hvorimod de rige og ressourcestærke må klare sig selv og selv betale. Ud fra tabellen, den første procentvisning, angående at vi i højere grad skal målrette ydelserne til de mest trængende, så alle ikke har ret til alle ydelser som f.eks. børnecheck, efterløn og SU, kan vi udlede, at 20% er helt enig, 33% er enig, 6% ved ikke, 28% er uenig og 13% er helt uenig.Procentpoint forskel mellem dem som er helt enige og helt uenige er: 20%-13%= 7%point.Dvs. at de fleste er enige i at ikke alle skal have retten til alle ydelser, selvom en betydelig del stadig er uenige. Ud fra en anden procent visning, om at velfærdsstaten bør bruge færre penge på dem som kan klare sig selv, og flere penge på dem som ikke kan klare sig selv. 24% er helt enig, 48% er enig, 7% ved ikke, 16% er uenig og 5% er helt uenig.Størstedelen er meget enige i, at velfærdsstaten bør bruge færre penge på dem, der godt kan klare sig selv. Der er dog stadig en lille 5% som er helt uenige.Procentpoint forskel mellem dem som er helt enige og helt uenige er: 24%-5%= 19%point.Ud fra den sidste procent visning, om at børnecheken udelukkende skal gives til de fattigste børnefamilier, så der derfor bliver råd til bedre børnepasning, er 26% hele enig, 33% er enig, 5% ved ikke, 23% er uenig og 13% er helt uenig.Procentpoint forskel mellem dem som er helt enige og helt uenige er: 26%-13%= 13%I det sidste skema er de fleste endnu engang enige om, at børnechecken udelukkende kun skal gives til de fattigste børnefamilierne. Der er en meget stor del som også er helt enige, hvorfra vi så kan se, at de fleste er rimelige enige. Lidt under halvdelen er dog uenige.Igennem hele spørgeskemaet er der en meget lille procentdel som der ikke ved hvad de er enige med eller uenige med.Tabel 2:I tabellen er hver anden dansker villig til vinke farvel til skattelettelser, hvis pengene bruges på mere velfærd. Kun 3 ud af 10 er uenige.Ud SF’s vælgere er 80 ud af 100 enige, og 12 ud af 100 ved ikke, eller siger hverken eller. Derudover er der 8 ud af 100 der er enige. Dvs. at det er langt over halvdelen som hellere vil have mere velfærd end skattelettelser.Procentpoint forskel mellem dem som er enig og uenig: 80%-8%= 72%point.Under S’s vælgere er der 73 ud af 100 der er enige, imens er der 18 ud af 100 som der ikke ved det, eller mener hverken eller. De sidste 9 ud af 100 er uenige.Procentpoint forskel mellem dem som er enig og uenig: 73%-9%= %point.Ved R’s vælgere er der 70 ud af 100 der er enige, mens 21 ud af 100 ikke ved det eller mener hverken eller. De sidste 8 ud af 100 er uenige. Endnu en gang er det langt over halvdelen som heller vil have velfærd end skattelettelser. Det er betydeligt mange flere, som vil have velfærd. En meget lille procentdel af vælgerne er uenige, og vil heller have skattelettelser. Procentpoint forskel mellem dem som er 80%-8%= 72%point.Kigger vi på DF’s, så er vælgerne enten meget enige eller meget uenige. 38 ud af 100 er enige imens 39 ud af 100 er uenige. Derefter er der kun 23 ud af 100 som der hverken er enige eller uenige eller som ikke ved det. Procentpoint forskel mellem dem som er 39%-88%= 1%point.Individualiserings- og forventningsklemmen. Denne klemme handler ligesom denne tabel om, at få et bedre velfærd. Fx ved hospitaler, børnehaver, skoler, og også hos politi, universiteter osv.