Formålet med forsøget blodtypebestemmelse er at finde ud af hvilke antigener der er i ens blod, og så kan man finde ud af hvilke blodtype man har.
Teori
Alle mennesker har varierende blodtyper, og de to mest hyppige blodtypesystemer er AB0 og Rhesus. Blodtyper bestemmes ud fra tilstedeværelsen af specifikke antigener på overfladen af de røde blodlegemer. Antigenerne har både proteiner og kulhydrater, og har til formål at identificere celler som tilhørende kroppen og undgå immunforsvarets angreb.
Det system som bestemmer antallet af antigener i blodtypen kaldes AB0-systemet. Der findes antigen A og antigen B. Derudover fremgår der fire forskellige blodtyper: A, B, AB og 0, som er baseret på tilstedeværelsen af de forskellige antigener. Antistofferne A og B i en persons blodplasma er til for at beskytte kroppen mod fremmede antigener. Det vil altså sige, at en person med blodtype A er indehaver af antistof B og en person med blodtype 0 har både antistof A og B, men blodtype AB har derimod ingen antistoffer.
I rhesus-systemet findes der to fænotyper. Fænotypen kan enten være rhesus-positiv eller rhesus-negativ. Fænotypen bestemmes på baggrund af antigenet D på de røde blodlegemers overflade. I fænotypen ’rhesus positiv’ har man antigen D, men kan derimod ikke udvikle antistof D. I fænotypen ’rhesus negativ’ kan man ikke have antigen D, men kan i stedet for udvikle antistof D. Det betyder dog ikke at der med sikkerhed er antistof D i blodet. En rhesus-negativ person kan nemlig kun have antistof D, hvis de bliver udsat for antigen D.
Det er gratis at oprette en konto