udviklingen og mønstrene i den faglige organisering i Danmark
I Danmark har den faglige organisering haft en stor udvikling og mønstre gennem årtierne. Som vi ved idag har fagforeningerne været afgørende for de danske arbejdes modtager og arbekds giver, da den giver rettigheder og forbedre arbejdsvilkårene. Den danske model, som kendetegnes ved, at begge to parter samarbejder (arbejdes giver og arbejds tager) om for eksempel: løn og arbejdsvilkår, derfor har den danske model været afgørende for den nutidigs faglig organisering. Bilag B1 vil hjælpe os i at få dannede os en overblik over udviklingen og mønstrene i de faglige oganisering i Danmark.
Der påstås i figur 1 i Bilag B1 fra ugebrevet mandag morgen, at udviklingen i organisationsgraden i Danmark er faldende gennem årene. Man kan se, at i 2000 var der 73% som var medlem af en fagforening, og jo længere vi kommer hen ad kan vi se at det falder og falder, hvor i 2018 er der omkring kun 64% som er medlem af en fagforening. Flexicurity modellen som kombinerer fleksibilitet for arbejdsgivere med sikkerhed for arbjeds tagere, er ikke en direkte årsag til falder i medlemstal i fagforeninger, men det kunne sagtens have indflydelse på det. For hvis arbejds tagern oplever en sikkerhed og beskyttelse uden en fagforenings støtte, så kan det resultere i at der vil være færre der vil være medlem af en fagforening. Flexicurity modellen kan give nogle mennesker en følelse af mere tryghed. Individualisering i arbjedsmarkedet kan også være en årsag, da folk i stigende grad tager beslutninger om deres arbejdsliv på egen hånd i stedet for at følge normer og melde sig ind i fagforeninger.
Det er gratis at oprette en konto