Senmiddelalderen (1300 tallet) blev efter middelalderen betegnet som "det mørke århundrede". Fra omkring 1350 kom den sorte død og tyndede ud i Europas befolkning. Det fik meget store konsekvenser for den danske handel. Manglen på arbejdskraft blev større og flere bøndere gik over til animalsk produktion. I Danmark var man blevet bedre til, at fragte korn og dyr over større afstande, hvilket gjorde det muligt, at handle med det øvrige Europa. Danmarks handel med Europa blev så stor, at der opstod købstæder. En købstad var en by, der havde fået særlige handelsrettigheder af kongen. Købmænd fra udlandet måtte kun sælge deres varer i købstæderne. Inde i byerne handlede de meget med udlandet, og man begyndte, at kunne få nye og meget anderledes madvarer, end man plejede. I køkkenhaverne begyndte man at dyrke forskellige slags kål, ærter, bønner, løg og roer. Via munkeordenerne i middelalderen, kom der også mange udenlandske krydderier til Danmark, fx rosmarin, basilikum,oregano, kanel og kardemomme. Sort peber var det dyreste krydderi på denne tid. Faktisk var sorte peberkorn så kostbare, at de i nogle tilfælde kunne bruges som valuta i stedet for penge.
Kalmarunionen og kongedømmet
I 1363 blev Margrete som 10 årig gift med den norske konge, Håkon 6. Da Valdemar Atterdag døde uden at have nogen sønner, skulle det danske rigsråd enten vælge Margretes søn Oluf eller hendes nevø, hertugen af Mecklenburg som konge. Det lykkedes for Margrete, at få Oluf valgt til konge.
Det er gratis at oprette en konto