Kortfilmen ”Dennis” blev udgivet i 2007 og handler om forholdet mellem bodybuilderen Dennis og
hans mor. I filmen skal Dennis på en date, men moren vil ikke lade ham.
SPROGHANDLINGER
Når man kigger på morens sproghandlinger, er det typisk for hende at kommunikere med et
indirekte sprog og tale meget passivt-aggressivt. Hun er ofte indirekte handlingsregulerende, da
hun forsøger at styre Dennis, men også følelses- og holdningsudtrykkende, da hun tit ender med
at kritisere ham. F.eks. efter Dennis fortæller hende, at han har en aftale den aften, siger moren
sarkastisk: ”Det lyder da hyggeligt. Jeg kan da også bare spise flæske steg alene eller spille kort
alene” (4:03). De direkte sproghandlinger er følelses- og holdningsudtrykkende og informerende;
hun udtrykker, at det lyder hyggeligt og informerer om, at hun kan klare sig selv.
Det lyder ret positivt, men når man kigger på intentionen og de indirekte sproghandlinger i
replikken, er meningen helt anderledes. Sætningen er indirekte følelses- og holdningsudtrykkende,
for underteksten er, at hun er imod, at Dennis skal gå. Hun forsøger endda at fremkalde en
skyldfølelse hos Dennis, så han annullerer aftalen og bliver med hende. Man kan derfor også sige,
at sætningen er indirekte handlingsregulerende.
Dennis bruger typisk informerende sproghandlinger. Hans replikker er meget korte og ligefremme.
Det er gratis at oprette en konto