Tænk at der nu er kun er to dage, til at jeg skal af sted. Tanken om det svirrede som en bi i hovedet på mig, den summede rundt og gentog sig selv, voksede efterhånden til en sværm af brummende, summende bier. Jeg kan allerede mærke de store blå bølger i det åbne hav, jeg er ikke besat. Jeg kan bare ikke vente, til at komme ud på den tur og opleve nye eventyr. Og sidst ikke mindst slå Seb Clovers rekord, det bliver en stor sejr, især at gøre min familie, og venner stolte. Jeg glæder mig til at klare mig uden mor, og at stå på egen ben. Jeg sidder her lige nu, pakker det grej far købte.
*Knok knok*
-’’Kom ind!’’ Sagde jeg barnligt
Mor satte sig i senge kanten, jeg kunne allerede mærke hendes bekymrede sind.
-’’[NAVN A] er du nu sikker på du er klar til det her?’’
-’’Mor vi har taget denne diskussion før, jeg vil gøre det jeg brænder for!’’.
Hun tog tunge skridt imod døren, kiggede den sidste gang på mig. Jeg sad bare der og pakkede hvad der var nødvendigt, som om jeg var ligeglad. Så smækkede hun døren, man kunne se at mor skjulte noget. Men det vil jeg ikke spekulere længere på, jeg vil bruge min tid fornuftig. Min mor forstår det stadig ikke, jeg traf den vigtige beslutning sammen med dem for en uge siden. Jeg vil krydse Atlanterhavet alene, jeg må indrømme at mine forældre var meget i mod det, men de sagde heldigvis ja til sidst. Mine forældre mente, at jeg var alt for ung, fordi jeg kun var 14 år og at jeg skulle blive så længe fra skolen. Jeg ved da godt, at der er en vis risiko, ved at sejle alene ude på det store blå hav, men jeg føler mig god nok, til at kunne klare det. Og det er det vigtigste! Jeg husker helt tilbage første gang som 7-årig, da jeg første gang hoppede om bord på en båd. Den sidste måneds tid har jeg været ude og sejle hver evig eneste dag. Jeg vil sætte rekorden, som verdens yngste over Atlanten. Nu skal det ske, nu vil jeg af sted. Folk kommer hele tiden og spørger mig de typiske samme spørgsmål som ”er du slet ikke bange?” og ”hvad hvis du drukner, eller farer vild?” Men nej, jeg er ikke bange. Jo måske får jeg en sommerfugl eller to i maven, når jeg tænker på konsekvenserne. Jeg er virkelig blevet træt af de samme spørgsmål, jeg vil bevise folk at jeg er mere end de går og tror jeg er. At jeg er den rette sejler, sejle er noget jeg virkelig elsker. Først og fremmest er mit mål, at sejle fra Gibraltar og dernæst at sejle ned langs Vestafrika og så over Atlanten, til Antigua som ligger i det Cabriske Hav. Mit mål er, at jeg skal klare det på seks uger. Mine tanker er at hvis jeg nu ikke vinder, gøre det mig stadig til en bedre og ”stærkere” sejler. Mit mål er nemlig, at jeg en skønne dag, kan blive så god, at jeg kommer med i OL. Jeg vil være et forbillede for mine børn, og børnebørn. Jeg vil garantere mig selv med at få en fantastisk oplevelse for livet, som jeg nok aldrig kommer til at glemme, og om mange år kan fortælle det til mine børn og børnebørn. - Selvfølgelig at slå Seb Clovers rekord. Det er ikke sikkert jeg kan, man jeg vil yde mit bedste. Jeg har tænkt mig at føre dagbog under hele min tur, så jeg rigtig kan fortælle hvad jeg har oplevet. Men nu vil jeg lægge mig til at sove.
Det er gratis at oprette en konto